Er du restauratør, hotelejer eller lignende? Få svar på dine spørgsmål om Omstillingspuljen her

Udbredelsen af Covid-19 har bragt den danske turisme- og oplevelsesbranche i en alvorlig situation med den fortsatte nedlukning af erhvervet. Det er i øjeblikket muligt at søge den såkaldte Omstillingspulje.


Vi står klar til at hjælpe dig

Vi vil gerne bidrage og støtte turisme- og oplevelsesbranchen gennem denne svære tid, og derfor kan du få gratis svar på dine spørgsmål i forbindelse med Omstillingspuljen.

Stil dine spørgsmål herunder og få svar. Det er vigtigt, at spørgsmålet er af generel karakter, så vi kan anonymisere og offentliggøre spørgsmålene, og derved kan andre også få glæde af svarene efterfølgende. Vi bestræber os på at svare så hurtigt som muligt, og vi svarer i tidsrummet kl. 8-17.

Når du stiller dit spørgsmål nedenfor, skal du:

  1. Skrive dit spørgsmål og trykke på den røde knap
  2. Når du har skrevet dit spørgsmål, bliver du bedt om at udfylde dine personoplysninger
  3. Herefter vil en revisor tage kontakt indenfor 24 timer.
 

Hvad er omstillingspuljen?

Omstillingspuljen er målrettet virksomheder, der har behov for at tilpasse og omstille sig organisatorisk som følge af Coronakrisen. Tilskuddet fra omstillingspuljen er møntet på udvikling og omstilling af virksomheden, herunder uddannelse, digitalisering, grøn omstilling samt muligheden for at investere i nye produkter eller markeder.

Lyder omstillingspuljen som den rette hjælpende hånd for dig? Så tøv ikke med at søge. Ansøgningsfristen er 19. februar 2021.

 

Hvem kan søge?

Alle virksomheder – på tværs af brancher og geografi - kan søge om et tilskud fra Omstillingspuljen, det tæller blandt andet disse virksomheder inden for turisme- og oplevelsesbranchen: konference- og mødesteder, restauranter, hoteller, forlystelser, oplevelsescentre, diskoteker m.m.

Der er enkelte krav, som skal være opfyldt før virksomheden, er berettiget til et tilskud. Disse kan du læse mere om her.

 

Hvor meget kan virksomheder søge?

Virksomheder kan søge et tilskudsbeløb på op til 1,5 mio. kr. pr. virksomhed. Det maksimale tilskudsbeløb afhænger dog af faktorer som virksomheden størrelse og behov, herunder antallet af ansatte.

 

Kontakt os

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.