Højesteretsdomme vedrørende Hjørring Vandselskab A/S og Hvidovre Vand A/S betyder, at det nu endeligt er afklaret, at SKAT ikke kan anvende en DCF-model til værdiansættelse af skattemæssige indgangsværdier for hvile-i-sig-selv virksomheder. Højesteret har videre fastlagt, at de skattemæssige indgangsværdier for henholdsvis Hjørring Vandselskab og Hvidovre Vand skulle opgøres på grundlag af POLKA-værdier.
Vi har i det efterfølgende beskrevet, hvilken betydning dommen må antages at få for de resterende sager, som har været ”parkeret” i Landsskatteretten. Det skal understreges, at nærværende artikel er skrevet før evt. udmeldinger fra Myndighederne om, hvorledes de ser det videre forløb. Vi kender således ikke myndighedernes holdning til, hvordan de ser forløbet om hjemvisningen af de to sager med henblik på endelig fastlæggelse af de skattemæssige indgangsværdier og den afsmittende effekt heraf på det øvrige sagskompleks. Eksempelvis hvor forløbet om overgangen til skattepligt ikke er fuldkommen sammenligneligt, og/eller hvor sagerne indeholder andre spørgsmål, end de som er behandlet af Højesteret.
Metoden til fastlæggelse af skattemæssige indgangsværdier
På baggrund af dommene kan følgende udledes om fastlæggelsen af vandselskabernes skattemæssige indgangsværdier:
- Højesteret lægger til grund, at udgangspunktet er nedskrevne genanskaffelsespriser:
|
”Udgangspunktet for værdiansættelsen må derfor være, hvad det under markedsmæssige betingelser ville have kostet for Hjørring Vandselskab at overtage det allerede eksisterende ledningsnet og produktionsanlæg. Nettets og anlæggets nedskrevne genanskaffelsesværdi er et tilnærmet udtryk herfor. Alternativet for Hjørring Vandselskab ville være nyetablering af et ledningsnet og produktionsanlæg.”
|
- Men det lægges videre til grund, at der i forbindelse med udskillelsen af en forsyning fra en kommune til et selskab vil have været en formodning om, at prisen kunne have været forhandlet længere ned. Højesteret finder derfor, at POLKA vil være et rimeligt afsæt.
|
”Hjørring Vandselskab må derfor antages som den købende part at kunne have forhandlet sig til en lavere købspris for ledningsnettet og produktionsanlægget end den nedskrevne genanskaffelsesværdi.
På den anførte baggrund og i overensstemmelse med skønsmandens svar på spørgsmål F finder Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes ledningsnettets og produktionsanlæggets værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes.”
|
Ovenstående betyder, at man kan skelne mellem, hvorvidt overgangen til skattepligt sker i forbindelse med en transaktion/udskillelse, eller om der er tale om, at det samme skattesubjekt overgår fra skattefrihed til skattepligt.
Det er væsentligt at understrege, at Højesteret i dommene vedrørende Hjørring Vandselskab og Hvidovre Vand kun har taget stilling til den situation, hvor der er en transaktion. Det vil sige, hvor de kommunale forsyninger er blevet udskilt fra kommune til et selskab, som bliver skattepligtigt i forbindelse med udskillelsen. Højesteret har således ikke taget stilling til de situationer, hvor ét og samme selskab overgår fra skattefrihed til skattepligt.
Men med afsæt i dommenes præmisser synes det at stå rimeligt klart, at dommernes udgangspunkt er nedskrevne genanskaffelsespriser.
Begrundelsen for anvendelse af POLKA er, at der konkret foreligger en transaktion af en samlet forsyningsvirksomhed, hvor det antages, at vandselskaberne ville kunne have forhandlet sig til en lavere pris. I princippet kunne argumentet også have været omvendt. Kommunerne kunne have forhandlet sig til en højere pris end den nedskrevne genanskaffelsespris, idet vandselskabets eneste alternativ ville være at nyanskaffe et tilsvarende anlæg.
I de situationer, hvor der ikke foreligger en overdragelsessituation, må det således antages, at være Højesterets udgangspunkt om anvendelse af nedskrevne genanskaffelsespriser, som SKAT vil skulle lægge til grund i de kommende genoptagelsessager.
Scenarierne kan groft ridses op ved følgende:
|
Overgang til skattepligt
|
Værdiansættelsesmetode
|
|
Kommunal vand- eller spildevandsforsyning som udskilles til skattepligt (før 1. januar 2010)
|
POLKA
Det må forventes, at der sker en tilretning af POLKA, således at der tages højde for, hvornår udskillelsen er sket.
|
|
Kommunal vand- eller spildevandsforsyning som udskilles til skattepligt (efter 1. januar 2010)
|
Som minimum POLKA
(Beror på afklaring af, hvorvidt udskillelserne har kunnet gennemføres, som skattefri tilførsler af aktiver, jf. efterfølgende beskrivelse heraf)
|
|
Kommunalt vandselskab, udskilt før 1. januar 2010, som overgår til skattepligt 1. januar 2010
|
Nedskrevne genanskaffelsespriser
|
|
Forbrugerejet vandselskab som overgår til skattepligt (før og efter den 1. januar 2010)
|
Nedskrevne genanskaffelsespriser
|
Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om SKAT vil være opmærksom på denne afgørende forudsætning i dommens præmisser, eller om SKAT blot søger at afgøre samtlige sager på grundlag af POLKA-værdier. I sidstnævnte tilfælde bør de selskaber, som det kan være aktuelt for, vurdere, hvorvidt de vil påberåbe sig Højesterets præmisser.
Andre områder som Højesteret ikke har taget stilling til
I de sager, som pt. afventer Landsskatterettens behandling, indgår en række andre spørgsmål, som ikke er direkte relateret til SKATs anvendelse af DCF-modellen. Højesteret har, eftersom spørgsmålene hverken indgik i Hjørring- eller Hvidovre-sagen, ikke taget stilling hertil.
Betydningen af disse spørgsmål har beløbsmæssigt ikke den store betydning sammenholdt med SKATs anvendelse af DCF-modellen.
Skattefri tilførsel af aktiver fra Kommuner
I 2010 har kommuner i en lang række sager udskilt deres vand- og spildevandsforsyninger med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2010 i overensstemmelse med vandsektorloven. I forbindelse med disse sager opstod spørgsmålet om, hvorvidt dette kunne ske som skattefri tilførsler af aktiver.
SKAT har i disse sager lagt til grund, at kommunale vand- og spildevandsforsyninger ikke indtrådte i skattepligt den 1. januar 2010. Derved kunne vand- og spildevandsforsyningerne efter SKATs opfattelse drives skattefrit frem til den 31. december 2010, som var det absolut seneste tidspunkt, kommunerne kunne opfylde deres forpligtigelse til at udskille forsyningerne til selvstændige selskaber.
SKAT har i disse sager truffet afgørelse efter følgende skabelon:
- Driften af vand- og/eller spildevandsforsyninger er skattefri indtil den faktiske udskillelsesdato i 2010
- De skattemæssige indgangsværdier fastlægges på datoen for beslutningen om udskillelsen.
Såfremt SKAT har ret, vil Højesteretsdomme alene betyde, at de skattemæssige indgangsværdier skal fastlægges på grundlag af POLKA på det faktiske udskillelsestidspunkt − fx den 15. maj 2010.
I det omfang SKAT ikke har ret, så vil det betyde følgende:
- De skattemæssige indgangsværdier skulle have være opgjort hos de kommunale vand- og spildevandsforsyninger (SKAT skulle reelt også have truffet sine afgørelser imod kommunerne og ikke vandselskaberne).
- Vand- og spildevandsselskaberne er succederet i såvel drift som skattemæssige indgangsværdier med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2010.
Med afsæt i Højesteretsdomme, vil de skattemæssige indgangsværdier i regi af de kommunale forsyninger i princippet skulle have været opgjort på grundlag af nedskrevne genanskaffelsespriser, jf. afsnittet om metode til værdiansættelse.
Ejendomme
SKAT har i stort set alle afgørelser fastlagt de skattemæssige indgangsværdier for ejendomme på baggrund af de offentlige ejendomsvurderinger.
I mange tilfælde har det kunnet konstateres, at forsyningsejendomme enten ikke har været vurderet, eller at vurderingen har været forkert − eksempelvis 0 kroner.
SKAT har i begge situationer typisk, sat den skattemæssige indgangsværdi til 0 kroner, uagtet at dette selvfølgelig ikke er udtryk for en realistisk handelsværdi.
Betydningen af den skattemæssige indgangsværdi for ejendomme er relativt mindre end fastlæggelsen af de skattemæssige indgangsværdier for vandselskabernes produktions- og infrastrukturanlæg. Dette fordi bygningsafskrivninger betyder mindre i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal dog understreges, at den skattemæssig indgangsværdi af en ejendom får relativ større betydning, i det omfang den efterfølgende sælges.
Overgang til fuld skattepligt fra andre beskatningsformer
En række af de vandselskaber, som i 2010 overgik til fuld skattepligt, var ikke omfattet af den dagældende skattefritagelsesbestemmelse. De fleste af disse selskaber var i stedet omfattet af bestemmelsen om ”foreningsbeskatning”. Det vil sige, at de alene var skattepligtige af evt. omsætning med ikke-medlemmer. Når et foreningsbeskattet selskab overgår til fuld beskatning, så reguleres denne overgang imidlertid af en særskilt bestemmelse i selskabsskatteloven, som foreskriver, at de skattemæssige indgangsværdier fastlægges på grundlag af de oprindelige anskaffelsessummer − med fradrag af faktiske foretagne skattemæssige afskrivninger.
SKAT har i visse afgørelser valgt at tilsidesætte ovenstående og har også i disse sager anvendt DCF-modellen. For disse selskabers vedkommende vil Højesteretsdommene − om ikke direkte, så indirekte − betyde, at SKATs afgørelser ikke kan opretholdes, eftersom Højesteret har understreget, at modellen er uanvendelig på hvile-i-sig-selv virksomheder.
Medmindre der findes andre forhold i de konkrete sager, så vil deres indgangsværdier følgeligt skulle ansættes til de oprindelige anskaffelsessummer.