Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Energi & Forsyning artikel:

Garantiprovision og Femern-forbindelsen

30 april 2020

Søren Peter Nielsen , Partner, statsautoriseret revisor |
Kim Kirk Kaiser , Partner, Skat |

Femern-forbindelsen kommer på mange måder til at få stor betydning for Danmark. Den vil imidlertid også kunne få betydning på områder, man ikke umiddelbart ville have forventet. Et af disse områder er fastlæggelse af garantiprovisioner.

I 2021 sættes byggeriet af Femern-forbindelsen i gang. Tidspunktet for beslutningen om igangsætningen skal formentlig ses i lyset af, at EU-Kommissionen den 20. marts 2020 traf en afgørelse om statsstøtteelementet i finansieringen af Femern-forbindelsen. På baggrund af afgørelsen har man kunnet træffe beslutningen om at igangsætte projektet med sikkerhed for overholdelse af statsstøttereglerne og med kendskab til de budgetterede finansieringsomkostninger.

 

Femern-afgørelsen i meget korte træk

Femern-afgørelsen går i meget korte træk ud på, at den danske stat havde fastsat en garantiprovision på 0,15 %, i forbindelse med at Staten garanterede for lån mv. optaget af det statslige selskab Femern A/S. Det statslige ejerskab er vigtigt, idet den fastsatte garantiprovision søger at afspejle, at Femern A/S har den samme AAA-kreditvurdering som den danske stat. Derudover var garantierne oprindeligt ydet til lån med en tilbagebetalingstid på 55 år.

Under sagsforløbet er der foretaget en lang række beregninger af de forventede investorkrav til afkastet, herunder hvilke ratings der normalt anvendes i relation til selskaber, som etablerer betalingsveje mv. (BBB). Beregningerne viser, under anvendelse af forskellige forudsætninger, afkastkrav på mellem 5,5 % og 6 %. EU-Kommissionens endelige afgørelse tager den form, at det vil være en betingelse for overholdelse af statsstøttereglerne, at følgende overholdes:

  • Garantiperioden skal nedsættes til 16 år efter, at Femern-forbindelsen er sat i drift.
  • Garantiprovisionen skal sættes til 2 %.
  • Staten skal seneste 5 år efter, at forbindelsen er sat i drift, sende opdaterede beregninger til EU-Kommissionen med henblik på tilpasning af garantiprovision og garantiperiode.
     

Hvad betyder Femern-afgørelsen for danske forsyningsselskaber

Vi understreger med det samme, at Femern-afgørelsen ikke p.t. har betydning i de situationer, hvor en garantiprovision er fastsat ud fra EU-Kommissionens Safe Harbour-satser. Det vil sige de skematiske værdier, som kan lægges til grund for fastlæggelsen af en garantiprovision, når betingelserne herfor er opfyldt.

I de situationer, hvor betingelserne for anvendelsen af Safe Harbour-satserne ikke er opfyldt eller ikke er søgt anvendt, må det antages, at Femern-afgørelsen vil få stor betydning.

Kommuner, som anvender en fast sats for garantiprovisioner, bør revurdere denne fremgangsmåde, da den helt åbenbart ikke er i compliance med statsstøttereglerne. Mange kommuner anvender en fast sats på 0,75 % eller 1 % - også ved garantier for forsyningsselskaber med løbetider på over 25–40 år. Særligt i disse situationer vil der være grund til bekymring:

  • Forsyningsselskaberne kan næppe hævdes at være mere ”solide” end det statslige Femern A/S.
  • Løbetiderne (25-40 år) er meget længere end den konkrete løbetid i Femern-afgørelsen, og det er således vanskeligt at argumentere for provisioner på under 2 %.

Netop på grund af ovenstående vil der også ved mere individuelle vurderinger – udenfor Safe Harbour-satserne - være grund til at holde et skarpt fokus på dokumentationen og markedsmæssigheden heraf.

 

Det skal du være opmærksom på

Femern-afgørelsen er med til at understrege vigtigheden af at forholde sig stringent til markedsmæssighed ved fastsættelse af provisionen for individuelle garantier.

Kompleksiteten i afgørelsen og de bagvedliggende markedsmæssige vurderinger viser omvendt også, at en anvendelse af EU-Kommissionens Safe Harbour-satser bør overvejes nøje i de situationer, hvor det er muligt.

Hvis betingelserne for anvendelsen er opfyldt, vil Safe Harbour-satserne give såvel kommune som forsyningsselskab sikkerhed for, at garantiprovisionen er fastsat uden at være i modstrid med statsstøttereglerne. Derudover er den nødvendige dokumentation for anvendelse af Safe Harbour-satserne langt mere objektiv og mindre omkostningskrævende end dokumentationen for en konkret markedsmæssighed.

Vi tager fra BDO’s side gerne en drøftelse af jeres konkrete muligheder. Herunder hvorvidt

  1. betingelserne for Safe Harbour-satserne er opfyldt
  2. om der er særlige regulatoriske forhold, som skal afspejles
  3. muligheden for at indhente en kreditvurdering, som opfylder kriterierne for anvendelsen af Safe Harbour-satserne.