Energi & Forsyning artikel:

Effekt af vejafvanding grundet afsagt principiel landsretsdom

31 august 2020

Cecilie Uldall Duch, Trainee |

I juni 2017 blev SK Spildevand A/S opmærksom på, at metoden til fastlæggelse af vejbidrag modtaget fra Slagelse Kommune formentligt var behæftet med fejl vedrørende opgørelsesgrundlaget. Dette satte gang i en længere sag mellem SK Spildevand A/S og Slagelse Kommune, som blev foreløbigt afsluttet i december 2019 hos Østre Landsret. Denne afgørelse er endnu ikke anket, og herunder er et sammendrag af dommen fra den 6. december.

Konklusionen kommer frem i dom fra Østre Landsret. Kommunerne skal kun betale for de anlæg, hvori der bortledes vejvand. Med andre ord, skal kommunen ikke betale for de ledningsanlæg, hvor der kun løber regulært spildevand.

For eksempel kan der ikke indregnes omkostninger for delen af separatkloakeringer, hvori der udelukkende løber spildevand eller ledninger i sommerhusområder uden vejafløb. Dette er p.t. den endelige retstilstand, som vil gælde for alle spildevandsanlæg, der modtager vejafvandingsbidrag fra kommuner.
 

Delvist bidrag fra anlæg?

Hertil blev svaret nej.

Udover vejafvandingsbidraget vedrørende ledningsanlæggene gik sagen på vejafvandingsbidraget til rensningsanlæg, hvortil der blev bortledt vejvand. Også i forbindelse med rensningsanlæg fandt Østre Landsret, at der ikke var grundlag for at medregne omkostninger til rensningsanlæg i grundlaget for det betalte vejbidrag. Fortolkning til dette kommer som følge af bemærkningerne til lovbekendtgørelsen nr. 633 af 07/06/2010.
Listen heri indeholder en gensidig udtømmelig liste over, hvilke elementer der kan indregnes. Gensidig udtømmende vil med andre ord sige, at der udelukkende kan indregnes omkostninger, der specifikt fremgår af listen.

Disse elementer omfatter ”Samlede anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der vil være til opstuvningsbassiner samt rensning af regnvand og overløb fra overløbsbygværker”. Østre Landsret lægger vægt på ordet ”herunder”, som netop specificerer, at de nævnte udgifter vedrører kloakledningsanlæggene og ikke det centrale rensningsanlæg.

Ydermere gør det samme sig gældende for de decentrale anlæg, da disse både behandler regulært spildevand og vejvand, og kombinationen af dette afstedkommer, at omkostningerne til denne type anlæg ikke kan medtages ifølge lovgivningen.

Ergo kan de enkelte spildevandsselskaber, som udelukkende renser vejvand og ikke andre typer af spildevand på deres anlæg, ånde lettet op. De vil kunne medtage deres anlægsomkostninger i deres beregninger af vejbidrag. Men denne type anlæg er dog et markant fåtal.
 

Omfatter ændringen af dette jeres selskab?

Der er formentligt ikke noget klart overblik over, hvor mange spildevandsanlæg i Danmark der bliver påvirket af dette, men det formodes at gælde de fleste, som får betalt vejbidrag af kommunen.  
Det er, som beskrevet ovenfor, udelukkende en problemstilling i forhold til vandselskaber, som fejlagtigt har medtaget omkostninger, som ikke direkte kan føres tilbage til vejafvanding. I nedenstående fremgår, hvad der ikke kan indregnes heri:

  • Der må IKKE indregnes udgifter til ledningsanlæg, hvori der ikke løber vejvand.

  • Der må IKKE indregnes udgifter til rensningsanlæg – hverken centrale eller decentrale anlæg, medmindre disse specifikt kun renser vejvand.

Vejafvandingsbidraget må endvidere stadig ikke overstige 8 % af det samlede grundlag herfor.
De 8 % er ikke en blød grænse for vejbidraget, men en skarp maksgrænse. Om et vandskalskab modtager 2, 5 eller 8 procent, afgøres af skøn udarbejdet af kommunen. Forhandlingen vil basere sig på, hvor store dele af selskabets rørledninger der indeholder blandt andet vejvand. Desuden kan beregningen laves ud fra simulationer af potentielle driftsomkostninger, hvis disse måtte være medtaget.  


Bagudrettede effekter

Denne nye afgørelse fra Østre Landsret kan komme til at have konsekvenser bagud i tid, da kommunerne har præcedens for, at de kun skal betale de omkostninger, som er beskrevet herover. 

Præcis hvordan ovenstående afgørelse vil udmønte sig, bliver et anliggende mellem den enkelte forsyning og kommunen.

Ifølge Bekendtgørelse af lov om forældelse af fordringer §3 stk. 2 er forældelsesfristen tre år fra domsdatoen den 6. december 2019. Dermed har kommunerne formentligt retskrav på tilbagebetaling af uretmæssigt betalt vejbidrag vedrørende 2017, 2018 og 2019.

Denne omkostning kan være betydelig for det enkelte spildevandsselskab, og den kan dermed få indflydelse på de fremtidige takster for spildevandsforsyningens kunder.