Budgetvurdering af anlægsprojekter inden for fjernvarmebranchen

Budgetvurdering af anlægsprojekter inden for fjernvarmebranchen kan være et essentielt redskab, der kan være med til at sikre, at projekter planlægges og gennemføres inden for økonomisk bæredygtige rammer. 

Fjernvarmeprojekter involverer komplekse tekniske løsninger og omfattende infrastrukturinvesteringer, herunder etablering af ledningsnet, varmeproduktionsanlæg og tilslutning af forbrugere. For at sikre en vellykket gennemførelse er det afgørende, at budgettet omfatter både de umiddelbare anlægsomkostninger og langsigtede drift- og vedligeholdelsesomkostninger.

En nøjagtig budgetvurdering er også afgørende for at opnå finansiering fra både offentlige og private aktører, herunder långivning fra investorer og banker samt garantier fra kommuner. Dette kræver en detaljeret analyse af både interne og eksterne faktorer såsom prisudvikling på materialer, lovgivningsmæssige krav, uforudsete risici samt energipolitiske ændringer.

Ved en grundig og realistisk budgetvurdering kan fjernvarmeselskaber minimere risikoen for økonomiske overraskelser og overforbrug, hvilket kan være med til at sikre en bæredygtig og stabil varmeforsyning til kunderne.


Budgetvurdering forud for kommunal garantistillelse

Budgetvurdering kan være et centralt værktøj i vurderingen af kommunal garantistillelse, da det giver kommunen mulighed for at analysere de økonomiske konsekvenser af at stille garanti for et givent anlægsprojekt. 

Ved at simulere forskellige budgetscenarier kan varmeværk/kommune undersøge/dokumentere, hvordan garantiforpligtelsen vil påvirke værkets økonomi under forskellige forudsætninger, såsom ændringer i renteudgifter, projektets økonomiske udvikling eller potentielle misligholdelser. Dette giver mulighed for at vurdere risikoen ved garantistillelsen og balancere denne mod de potentielle gevinster for lokalsamfundet. 

Samtidig kan budgetsimulering hjælpe med at sikre, at garantien ikke vil medføre en for stor belastning på værkets/kommunens økonomi i tilfælde af uforudsete hændelser, og at kommunen fortsat overholder lovgivningsmæssige krav om økonomisk robusthed. 


Vurdering af fjernvarmeprojekter forud for udbudsproces

Vurdering af fjernvarmeprojekter er afgørende for at fastlægge de forskellige muligheder i offentlige ordregiveres udbudsproces. Det gør en forskel, om et indkøb ligger over eller under tærskelværdierne for offentlige indkøb. Det er vigtigt at understrege, at ikke kun EU-udbudstærskelværdierne er afgørende, men også de øvrige regler for indkøb under tærskelværdierne.

En nøjagtig vurdering giver den offentlige ordregiver mulighed for at sikre, at den tilbudte pris fra en leverandør i en udbudsproces afspejler den reelle værdi af den udbudte tjeneste, vare eller bygge- og anlægsopgave.

En nøjagtig vurdering bidrager ydermere til at identificere markedspriser og kan forhindre over- eller underbud, som ellers kan resultere i ukvalificerede leverandører eller økonomiske tab. Vurdering er afgørende for at sikre et gennemsigtigt og konkurrencedygtigt udbud, hvor både pris og kvalitet balanceres optimalt.

Rent udbudsteknisk er vurderingen en del af forberedelsesfasen, hvor den offentlige ordregiver udarbejder kravspecifikationer og fastlægger den forventede kontraktværdi. Det er vigtigt at fremhæve, at vurderingen skal dække hele kontraktens løbetid, inklusive eventuelle forlængelser og optioner.


Trin, som sikrer en gennemsigtig udbudsproces

Processen indebærer typisk følgende trin, og ved at følge dem sikres det, at vurderingen fremmer en gennemsigtig udbudsproces, hvor alle parter har et klart overblik over de økonomiske rammer og tildelingskriterier:
  1. Markedsundersøgelse
  2. Kravspecifikationer
  3. Kalkulation og budgetramme
  4. Udbudsproces 
  5. Tildelingskriterier
  6. Gennemsigtighed og dokumentation

Hvis den anslåede kontraktværdi overstiger tærskelværdien for det pågældende indkøb, skal udbuddet følge EU-regulerede procedurer, som kræver større gennemsigtighed og konkurrence. En undervurdering kan derfor føre til ulovlig tildeling, mens en overvurdering kan resultere i unødvendigt komplekse udbudsprocesser.

En upræcis vurdering kan medføre forsinkelser og juridiske konsekvenser, såsom annullering af kontrakter eller krav om genudbud, hvilket kan skade udbyderens omdømme og forårsage økonomiske tab.

I praksis kræver dette, at udbyderen nøje evaluere kontraktens vurdering, identificerer den korrekte tærskelværdi og anvender den passende udbudsprocedure. En præcis vurdering handler derfor ikke kun om korrekt prisfastsættelse, men også om at navigere effektivt i de komplekse udbudsregler for at sikre den bedst mulige kontrakt til den rette pris.

Hos BDO har vi bred erfaring med udarbejdelse af budgetsimulering og vurdering af fjernvarmeprojekter samt håndtering af juridiske problemstillinger vedrørende fjernvarmeprojekters udbudsproces. Vi står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål og henviser i øvrigt til BDO's Energi og Forsynings nyhedsbrev for flere relevante artikler inden for sektoren.