Det gælder liv og død – træf de rigtige valg i god tid
Ved du, hvordan du sikrer og optimerer din formue gennem god arveplanlægning? Og har du taget stilling til, hvad der skal ske, hvis du oplever ændringer i livet, som skilsmisse, sygdom eller dødsfald?
Det er, som virksomhedsejer, en god idé at sætte sig ind i de forskellige muligheder og lave en plan, inden det er for sent.
Dette webinar giver deltagerne en overordnet forståelse af betydningen for arvens fordeling, så den sikres bedst muligt.
Webinaret henvender sig primært til virksomhedsejere, men kan også være relevant for øvrige med interesse i testamente og arveplanlægning.
Webinaret vil bl.a. omfatte følgende:
- Arv og testamente:
- Sikring af arvens fordeling gennem testamente.
- Beskyttelse af familieformue med bestemmelse om særeje.
- Afgiftsoptimering af formuen gennem testamente.
- Ægtepagter:
- Delingsformue eller særeje i ægteskabet – bør/skal der oprettes ægtepagt?
- Beskyttelse af virksomhedens værdier, så de ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse.
- Kan det betale sig at oprette et sumsæreje?
- Fremtidsfuldmagter:
- Hvem skal håndtere private, økonomiske og selskabsretlige anliggender ved f.eks. sygdom og demens?
- Sikring af virksomhedens drift og ledelse kan forsætte trods utilsigtede hændelser som f.eks. sygdom og demens.
Webinaret afvikles live, hvorfor der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs via vores åbne chat. Specifikke spørgsmål om konkrete sager kan ikke besvares, da det kræver rådgivning.
Webinaret vil ikke blive optaget til videre udsendelse.
Det er gratis at deltage.