Er du ny medejer af familievirksomheden?
Du har set dine forældre knokle for at gøre familiens virksomhed og livsgrundlag til den succes, det er i dag? Nu er du selv en del af ejerskabet, og det kan virke overvældende. Spørgsmålene står i kø.Hvordan skal du forholde dig til din nye rolle i virksomheden? Hvad betyder B-aktier? Hvordan agerer jeg som virksomhedsejer? Og så er der alt om skat, særeje, succession, regnskab, moms mv.
Vi har i BDO arbejdet med familieejede virksomheder i mange år og har stor erfaring med en række af de udfordringer, der kan dukke op, når man som ung pludselig ejer en del af familievirksomheden. Den erfaring vil vi gerne dele med dig, så du kan opruste dig til din nye rolle som virksomhedsejer.
Vi afvikler i november et heldagsseminar, hvor du ud over at få en masse brugbar faglig viden, også møder andre unge, nye medejere, som står i en lignende situation som dig. Vi stiller med vores bedste hold i ønsket om at gøre det hele lettere og overskueligt for dig. Skal du med?
Seminaret holdes ved BDO i Aarhus, Bjælkehuset, Vestre Ringgade 28, 8000 Aarhus onsdag den 27. november kl. 9-17. Der er tjek ind og morgenbrød kl. 9.00-9.20.
Programmet er bygget op i moduler, hvor deltagerne roterer rundt i små "studier" af 45 minutters varighed, hvor der udover faglige indlæg fra vores eksperter, bliver mulighed for at stille spørgsmål og netværke på tværs af deltagerne.
Vi har en forventning til dig som deltager - nemlig at du deltager aktivt, og at vi samtidig er i et fortroligt rum. Hvad der er sagt på seminaret, bliver på seminaret. Dvs. hvad du hører fra andre virksomheder og deltagere, holdes fortroligt efterfølgende.
Program for seminaret:
- Tjek ind og inddeling i grupper
- Velkomst fra BDO - forventninger og dagens program
- Fælles introduktion til dagens temaer og oplægsholdere
- 45 minutters rotation i 5 temagrupper. Alle deltagere kommer igennem samtlige temaer i løbet af dagen.
Hvad betyder det at have fået ejerskab i familievirksomheden
Hvad er B-aktier?
Hvilke rettigheder og pligter følger der med dét at være aktionær?
2) Økonomi og regnskab
Hvordan læser man et regnskab?
Hvilke regler gælder for bogføring, regnskab og revision?
3) Det juridiske
Hvad er en ejeraftale?
Hvad går bestyrelsesarbejde ud på?
Hvad indebærer direktørrollen?
4) Privatøkonomi som aktionær
Hvis jeg er studerende, er der så nogle særlige forhold jeg skal være forberedt på?
Hvordan er jeg stillet i forholdet til SU og boligstøtte?
Er det skattefrit at modtage gaver/økonomisk støtte fra mine forældre?
Hvad er gældsfaktor? Og hvad betyder det for mine muligheder for at købe bolig?
5) Privat sikkerhedsnet som aktionær
Hvad skal jeg forholde mig til, når jeg bliver gift?
Er der noget særligt, jeg skal forholde mig til, når jeg selv får/har børn?
Hvordan forholder jeg mig til forsikringer og pension?
Hvad sker der ved dødsfald i min familie?
- Fælles afrunding på dagen.
Pris: 3.995 kr. ekskl. moms pr. deltager, som dækker forplejning og materiale i relation til seminaret.
Det siger tidligere deltagere om seminaret:
- Dette seminar er oplagt for dem, som lige netop står overfor at skulle i gang med et generationsskifte.
- Jeg blev klar over, at der var punkter i vores generationsskifte, jeg ikke var opmærksom på.
- Det hele var utrolig lærerigt. Jeg fik en meget større forståelse for, hvad jeg fx skal kigge efter i vores regnskab.