På dette heldagskursus får du et godt overblik over reglerne, og de seneste ændringer og præciseringer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi dykker ned i kravene til, hvad et regnskab bør indeholde i 2024, og hvilke obligatoriske oversigter, der skal udarbejdes. Vi giver et indblik i kommunens balance og kendte problemstillinger ved den årlige status.
Du opnår samlet set en bedre forståelse for de kommunale regnskabsregler, regnskabsaflæggelse, balance, herunder anlægskartotek og krav til registrering af forpligtelser mv.
Kurset henvender sig såvel til nye medarbejdere som til ledelse i kommunens økonomiforvaltning. Der vil være basisgennemgang af regler og rammer, men vi kigger ligeledes ind i ændringer og gode råd, som er gavnligt for alle.
Programpunkter
- Krav til regnskabsaflæggelsen 2024, generelle regler og seneste ændringer
- Formkrav og tidsfrister til regnskabet
- Afstemninger og specielle problemstillinger
- Fysiske aktiver og anlægskartoteket
- Procedurerne for digital revision
- Revisorerklæringer
- Lidt om ESG-rapportering og bæredygtighed.
Der vil undervejs i kurset være en række praktiske cases.
Kurset holdes den 10. december i Vejle og 12. december i Roskilde. Kurset afvikles i tidsrummet kl. 9.00-16.00. Der er tjek ind og morgenkaffe/brød i tidsrummet kl. 8.30-9.00. Der er indlagt pauser undervejs samt frokost.
Du vil modtage planchepræsentation og evt. øvrige undervisningsmateriale inden afvikling af kurset.
Pris
3.500 kr. ex. moms pr. deltager.