Samtidig med at vi ser tegn på, at Skattestyrelsen har øget sit kontrolfokus på aktielønsordninger, har regeringen oplyst, at den ikke har planer om hverken at forenkle reglerne eller udvide mulighederne for den slags.
I en artikel i dagbladet Børsen kunne man for nylig læse, at fintech-selskabet Pleo i et såkaldt warrant-incitamentsprogram har udstedt tegningsretter til 250 ud af selskabets 430 medarbejdere, og at de udstedte warrants nu har en værdi af 2 mia. kr., svarende til et gennemsnitligt beløb på hele 8 mio. kr. for hver af de omfattede medarbejdere.
Selvom beløbet måske nok er større end normalt, og givetvis ikke lige stort for alle, så er der intet usædvanligt i ordningen. Flere og flere virksomheder etablerer nemlig aktielønsordninger af forskellig art, fordi det er med til at knytte medarbejderne tættere til virksomheden. Du kan læse mere om reglerne for beskatning af aktieløn – både i Danmark og i et par af vores nabolande – i denne artikel.
Nye ministersvar
Folketingets Skatteudvalg har for nylig stillet spørgsmål til den daværende skatteminister om muligheden dels for at øge omfanget af aktieløn, ved at frafalde kravet om, at aktielønnen ikke må overstige en bestemt procentdel af årslønnen, og dels for en simplificering af reglerne for værdiansættelse af selskabers aktier, sådan at virksomhedernes omkostninger til rådgivning kan nedbringes.
I forhold til det første oplyser ministeren, at ordningen med skattefrie medarbejderaktier især er interessant for topskattebetalere og for ansatte i den finansielle sektor, og at regeringen af den grund ikke ønsker at udvide mulighederne. Hertil kommer, at en ændring af den del af reglerne, som gælder for nye mindre virksomheder, ikke kan ændres uden godkendelse af EU.
I det andet svar oplyser ministeren, at der findes flere metoder til værdiansættelse af ikke-børsnoterede aktier, og at regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt med en særlig metode for medarbejderaktier.
Kommentar
Problemet med værdiansættelsen er ikke så meget, at der ikke findes metoder til at foretage denne, men derimod, at Skattestyrelsen har vetoret. Det betyder, at der ved etablering af en aktielønsordning altid består en risiko for en efterfølgende diskussion med skattemyndighederne, hvis der ikke er indhentet en forhåndsgodkendelse af værdiansættelsen. Dette fravælger de fleste virksomheder at gøre alene på grund af den tid, som det tager at opnå en sådan.
Hvis Skattestyrelsen efterfølgende måtte finde, at værdien af de modtagne aktier, optioner eller tegningsretter er højere end den af virksomheden skønnede, kan det betyde, at skattefriheden hos medarbejderne forsvinder. Den risiko lever ganske mange lønmodtagere med.
Hidtil har myndighederne heldigvis ikke rejst mange sager herom, men vi har for nylig set tegn på, at Skattestyrelsen har øget sit kontrolfokus på aktielønsordninger og er begyndt at spørge ind til grundlaget for sådanne værdiansættelser. På grund af den markante udbredelse af sådanne ordninger i de senere år er det vores forventning, at dette fremover snarere bliver reglen end undtagelsen. Virksomheder, der modtager anmodninger om indsendelse af materiale omkring deres aktielønsordning, råder vi konsekvent til ikke kun at indsende de beregninger, der ligger til grund for værdiansættelsen, men også en detaljeret redegørelse for de bagvedliggende forudsætninger og overvejelser.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.