To nye kendelser fra Landsskatteretten indenfor et ellers uproblematisk område. I den ene stadfæstede retten en afgørelse om nægtelse af fællesregistrering. I den anden tiltrådte retten et påbud om sektoropdeling.
Fællesregistrering betyder, at to eller flere – typisk koncernforbundne – momspligtige virksomheder lader sig registrere under ét i momsmæssig henseende, således at en af virksomhederne afregner moms for alle de af fællesregistreringen omfattede selskaber.
Fordelen ved fællesregistrering består i første række i, at det typisk medfører en administrativ lettelse for virksomhederne. Hertil kommer, at interne leverancer af varer og ydelser mellem disse kan faktureres uden moms. En fællesregistrering kan dog også medføre en reduktion af den samlede momsbelastning. Det vil især være tilfældet, hvis der er enheder, som kun har begrænset eller ingen fradrag for deres købsmoms.
Fællesregistrering kan kun ske efter ansøgning til Erhvervsstyrelsen, og at dette ikke blot er en formssag kan illustreres med to helt nye afgørelser fra Landsskatteretten.
Livsforsikringsselskabet
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et livsforsikringsselskab kunne opnå tilladelse til fællesregistrering med et datterselskab med ikkeregistreringspligtige aktiviteter. Dette havde Skattestyrelsen meddelt afslag på med den begrundelse, at moderselskabet alene ejede omkring 90 % af aktierne i datterselskabet, hvilket ikke er tilstrækkeligt, da det i momsloven er bestemt, at en sådan fællesregistrering forudsætter, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer alle aktier.
For Landsskatteretten gjorde moderselskabet gældende, at denne regel var i strid med EU-retten, som stiller krav om 100 % ejerskab. Landsskatteretten stadfæstede imidlertid afgørelsen med henvisning til, at der i momsdirektivet er overladt en skønsbeføjelse til den enkelte medlemsstat. Den beføjelse har det danske Folketing valgt at udnytte til at gøre denne type fællesregistrering betinget af ejerskab af samtlige aktier. Du kan læse hele afgørelsen her.
Fonden og museet
Denne sag handlede om en erhvervsdrivende fond og et museum, der tidligere havde fået tilladelse til fællesregistrering med fonden som den afregnende enhed. Fællesregistreringen havde for kalenderåret 2012 opgjort sin fradragsprocent for købsmoms til 66 %, idet både fondens og museets omsætning indgik i beregningen.
Fondens formål var at yde økonomisk støtte til museet, men havde også momspligtige aktiviteter i form af drift af en café og en butik i tilknytning til museet samt salg af visse kataloger. Museets indtægter bestod blandt andet af tilskud og kontingenter, entré- og sponsorindtægter samt indtægter ved udlejning af lokaler. Altså af både momspligtige- og momsfrie indtægter.
Problemstillingen i sagen var, hvorvidt det var i orden, at Skattestyrelsen i 2017 havde påbudt fællesregistreringen at foretage en såkaldt sektoropdeling, således at museet skulle opgøre sin fradragsret særskilt, hvilket angiveligt ville medføre en lavere grad af fradrag for købsmoms.
I sin afgørelse fastslog Landsskatteretten, at den af museet udøvede aktivitet var forskellig fra de af fællesregistreringen i øvrigt udøvede driftsaktiviteter, og at betingelserne for det af Skattestyrelsen udstedte påbud derfor var opfyldt, og at den ville medføre et mere retvisende billede af fradragsretten for købsmoms.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.