• Revisor Team Nord er blevet en del af BDO

Revisor Team Nord er blevet en del af BDO

Den 1. oktober 2019 blev Revisor Team Nord en del af BDO. 

Torben Gyde, der er BDO’s regionsleder i Region Nord, har set frem til samarbejdet:

”Revisor Team Nord er et veldrevet revisionsfirma med dygtige medarbejdere og en fin kundeportefølje. Vi har konstateret, at der også er fundament for fremadrettet samarbejde mellem partnerne hos Revisor Team Nord og BDO. Derfor ser vi meget frem til at hilse på vores nye kolleger og kunder. Tilgangen af Revisor Team Nord sikrer os en meget stærk geografisk tilstedeværelse i Nordjylland, og beslutningen understøtter BDO’s strategi om både at vækste organisk og via tilgang af attraktive aktører i markedet.”
 

Det bedste af to verdener

Indehaver og revisor hos Revisor Team Nord, Anette Frederiksen, som også bliver leder af kontoret efter den 1. oktober, når navnet ændres til BDO i Aabybro, er sikker på, at BDO’s bagland kan tilføre kunderne en endnu stærkere platform i fremtiden - og det stadigvæk til den rigtige pris:

”Vi driver i dag en velkørende revisionsvirksomhed med høj kundetilfredshed, og den position ønsker vi at fremtidssikre ved at blive en del af BDO. Vi oplever et godt værdifællesskab med BDO, og vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder adgang til en lang række specialkompetencer, samt til at vores medarbejdere får nye, gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling inden for BDO’s eget Academy,” siger Anette Frederiksen.

Adressen på Aabybros bedste revisionshus er stadig Industrivej 10, og nuværende og kommende kunder kan nu få gavn af BDO’s specialafdelinger blandt andet inden for skat, moms, GDPR, cybersikkerhed, consulting, virksomhedshandel og offentlig revision. Derudover er kontoret nu blevet en del af det internationale BDO-netværk, der tæller mere end 160 lande i verden.


Du kan læse mere om BDO i Aabybro her.