Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Compliance

Er din virksomhed compliant på toldområdet? Udover kendskabet til de bagvedliggende toldregler, toldbevillinger, toldprocedurer, antidumpingtold osv., så er det den praktiske håndtering af toldopgaven, der så absolut giver de største udfordringer.

Selvom det er få tilfælde, hvor det går galt, er der ikke nogen garanti for, at det er i orden, hvis der skulle komme toldkontrol. Vil du være sikker på, at toldforholdene er i orden, er vi klar til at hjælpe dig.

Kort sagt kan vi tilbyde at håndtere alle dine toldopgaver, så det passer til dine behov.
 

Midlertidige procedurer for import eller eksport

Midlertidige procedurer anvendes, når man midlertidigt importerer eller eksporterer varer for senere at importere eller eksportere dem i uændret stand. 

Proceduren bruges for eksempel ved messer og udstillinger, lånte maskiner og lignende. Med den rigtige procedure kan du blive næsten toldfri og i nogle tilfælde helt undtaget for moms på varerne. Vi hjælper dig med alt fra krav, tilladelse, ansøgning og udarbejdelse af toldangivelse til en korrekt returprocedure. 

Vi sørger for, at det er rigtigt hele vejen igennem.
 

Aktiv forædling ved import af varer til forarbejdning eller reparation

Hvis din virksomhed importerer et produkt eller en artikel fra et land uden for EU for at behandle eller reparere det, kan du benytte proceduren for aktiv forædling. 

I dette tilfælde skal det færdige produkt geneksporteres til et land uden for EU. Proceduren sikrer, at der ikke betales told i EU, da varen ikke er i fri omsætning i toldområdet.

I tilfælde af aktiv forædling behøver du ikke betale told- og momsafgifter for de inkluderede varer i din produktion eller for de varer, der indsamles til reparation. Kravet er, at det færdige produkt derefter skal forlade EU. Proceduren stiller nogle administrative krav til organisationen, hvor gode procedurer og processer er vigtige. 

Vi hjælper dig med tilladelsesansøgningen og gennemgår de procedurer, der kræves for at imødekomme kravene til omkostningseffektiv toldstyring.

 

Returprocedurer for uforudsete returneringer

Har du eksporteret varer, der af en eller anden grund kommer tilbage? 

Returnering kan forekomme uforudset, fx ved reparationsgaranti eller genkøb. Vi guider dig i, hvad der er nødvendigt for at kunne kræve tilbagevenden, og hvilke skridt der skal tages. Vi finder frem til de muligheder, der findes i dit særlige tilfælde, og hjælper dig derefter med at vælge den bedste løsning og implementerer den. Her kan der være penge at spare.

 

Varetagelse af tarifering og toldindberetning for virksomheder med salg på det danske marked

Vi udarbejder toldangivelser på dine vegne. Du skal have dine egne tilladelser og bevillinger fra Toldstyrelsen. Proceduren kræver, at der indgås en samarbejdsaftale mellem BDO Told og dig.

Vi udarbejder og indberetter også gerne dine import- og eksportangivelser. Vi udfører både de simple, men også de vanskelige opgaver og har omfattende erfaring i både midlertidige og andre processer med økonomisk indflydelse.

De eksisterende love og regler stiller en række krav, men giver også mulighed for omkostningseffektiv toldhåndtering. Ved at arbejde tæt sammen med dig, sikrer vi den rigtige tarifering af varerne sammen med en produktkyndig person hos dig. Dette er grundlaget for korrekt toldbehandling. Derudover overvåger vi mulighederne for fx præferencebehandling, som kan resultere i nedsatte eller ingen toldgebyrer, hvis de håndteres korrekt.

Vi kan desuden hjælpe dig med at gennemgå dine interne procedurer og processer for at sikre korrekt toldforvaltning.

Gennem vores digitale portal kan du se og styre alt, der vedrører din toldhåndtering. Her opbevares dine tolddokumenter sammen med de relevante bilag. Toldinformationerne behandles af os på samme vis som øvrigt grunddatamateriale i dit regnskab.

Alt sammen kan etableres med baggrund i en rammeaftale mellem dig og BDO.

 

Kontakt os for en uforpligtende snak

Enter security code:
 Security code

Loading...