• Fysisk sikkerhed

Fysisk sikkerhed

Vurdering af de fysiske hændelser, utilsigtede handlinger eller uheld, der kan true virksomhedens værdier, er afgørende for at indføre de mest hensigtsmæssige fysiske beskyttelsesforanstaltninger. Foranstaltningerne skal tilrettelægges ud fra en vurdering af den risiko, virksomheden er udsat for, således at der ikke anvendes mere indgribende midler og metoder, end nødvendigt.

I rådgivningen om fysiske sikkerhedsforanstaltninger tager vores erfarne rådgivere udgangspunkt i anerkendte standarder og vejledninger. De benytter eksempelvis kerneårsagsanalyser i form af MTO-modellen, der er en analysemetode, hvor relationerne mellem mennesker, teknik og organisation danner rammerne for en systematisk tænkning omkring sikkerhed og beskyttelsesforanstaltninger. Det er med til at skabe en sikkerhedskultur i virksomheden, hvor det handler om at turde erkende, turde forholde sig til og turde ændre på årsagerne til en hændelse.

I tilfælde af en uønsket hændelse er det afgørende for virksomheden at forstå situationen og skabe overblik så hurtigt som muligt. Det hjælper vi med, således at virksomheden kan iværksætte passende tiltag og foranstaltninger uden unødig forsinkelse.