• Takstberegning

    Har I styr på taksterne?

Takstberegning

Er det overhovedet nødvendigt at beregne taksterne på madområdet for de ydelser, hvor der er fastsat en maksimal brugerbetaling? Det spørgsmål angående takstberegning hører vi i BDO ofte fra kommunerne.

Vores svar er ja. Det gælder ikke kun, fordi lovgivningen forpligter kommunerne til det, men også fordi det er muligt at opkræve mellemkommunal betaling, hvis taksten er dyrere end brugerbetalingen.
 

Mellemkommunale takster på madområdet

Vi har erfaringstal for kommunale takster for servicepakken mad på plejecentre. Tallene viser en forskel mellem brugertaksten og den reelle mellemkommunale takst på 0 til 1.900 kr. pr. måned pr. borger. Det betyder, at hvis kommunen har 10 borgere i plejebolig med betalingstilsagn fra en anden kommune, er der potentiale for mellemkommunal opkrævning på helt op til 228.000 kr. årligt. Er der tale om 20 borgere, vil beløbet være 456.000 kr. osv.

Der er generel stor spredning i kommunerne på andelen af borgere i plejebolig med betalingstilsagn fra anden kommune. Vores erfaring, når vi hjælper kommuner med korrekt opkrævning af mellemkommunal betaling, er, at andelen kan svinge fra 2 til 11 %.

Vores erfaringstal for madservice til hjemmeboende borgere viser en forskel i brugertaksten og den reelle mellemkommunale takst på 0-22 kr. pr. hovedret inkl. levering. Det betyder, at hvis kommunen har 10 borgere i ældrebolig med betalingstilsagn fra anden kommune, og de gennemsnitligt får leveret fem hovedretter om ugen, er der potentiale for mellemkommunal opkrævning på helt op til 57.000 kr. om året. Er der tale om 50 borgere, er beløbet på 286.000 kr. osv.

Har din kommune ikke allerede beregnet den mellemkommunale takst på madområdet, og har I borgere i plejebolig eller ældrebolig med betalingstilsagn fra anden kommune, så skal I måske overveje at få udført en takstberegning.

Vi har stor erfaring med takstberegning på ældreområdet og hjælper jer gerne med de mellemkommunale takster.
 

Spørgsmål til kommunen

Har I borgere i plejebolig/på plejecentre med betalingstilsagn fra anden kommune?

  • Hvis ja, har I beregnet den mellemkommunale takst for servicepakken mad, som kommunen tilbyder borgere i plejebolig /på plejecenter?

Vi har erfaringstal for kommunale takster for servicepakken mad på plejecentre. Tallene viser en forskel i brugertaksten og den reelle mellemkommunale takst på 0-1.900 kr. pr. måned pr. borger.

Har i borgere i ældrebolig med betalingstilsagn fra anden kommune?

  • Hvis ja, har I beregnet den mellemkommunale takst for madservice?

Vi har erfaringstal for madservice til hjemmeboende borgere, der viser en forskel i brugertaksten og den reelle mellemkommunale takst på 0-22 kr. pr. hovedret inkl. levering.
 

Har I styr på taksterne for serviceydelser på jeres plejecentre?

Kommunerne har mulighed for at tilbyde borgere i plejebolig eller på plejecentre forskellige serviceydelser. Det kan blandt andet være vask af tøj, rengørings- og toiletartikler og vinduespolering. Kommunerne skal beregne brugertakster for disse serviceydelser.

Takstfastsættelse skal ske med udgangspunkt i det omkostningsbaserede regnskab i året forud for takstfastsættelsen. Kommunen skal sikre, at et eventuelt overskud indregnes som en reduktion af taksten senest to år efter det år, hvor overskuddet er opstået. Et eventuelt underskud kan indregnes som en hel eller delvis forøgelse af taksten. Det er derfor vigtigt, at kommunen hvert år sikrer, at taksterne afspejler de faktiske omkostninger. Det er ikke i nogen kommunes interesse at ende med en sag i medierne, fordi der er blevet opkrævet en for høj brugerbetaling.

Vi har screenet de kommunale takster for 2020 for serviceydelser, og vi ser meget store forskelle.  Forskellene skyldes ikke kun forskel i serviceniveauet i serviceniveauet i forhold til indhold i de enkelte serviceydelser.

Når brugertaksterne skal beregnes korrekt, er der flere vigtige punkter, som kommunen skal være opmærksom på. Det gælder blandt andet:

  • Personaleløn må ikke indregnes i taksten for de ydelser, der ydes efter servicelovens § 83, stk. 1 eller efter servicelovens § 84, hvis borgeren samtidig modtager hjælp efter servicelovens § 41, 42, 96 eller 100. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 79, 83 og 84 (BEK nr. 1576 af 27/12/2014). Benytter kommunen et eksternt vaskeri til vask af tøj og linned, skal afregningsprisen til vaskeriet kunne opdeles, så kommunen sikrer, at personaleløn ikke indgår i takstberegningen. Personaleløn skal indregnes i de øvrige ydelser. Vinduespolering er fx typisk ikke omfattet af ovenstående.
  • I beregningsgrundlaget for brugertaksterne for ydelser efter servicelovens § 79, 83 og 84 skal der medtages betalt moms. Dermed skal beregningsgrundlaget være inklusiv afholdte momsudgifter(”= bruttoregnskabsrapport”).
  • Kommunen skal sikre, at de udgifter, der medtages i takstberegningen, ikke også indgår i borgernes husleje.
  • Der kan være forskel på, hvordan vask af tøj og linned foregår på de enkelte plejecentre i samme kommune. Beregningerne af taksterne for vask skal tage højde for eventuelle forskelle – om vask foregår i egen bolig eller i plejecentrets fælles vaskeri, om fællesvaskeri er en del af beboernes husleje, om man benytter et eksternt vaskeri, om vask af dyner er inkluderet mv.

Vi har stor erfaring med takstberegninger i kommunerne og kan hjælpe med at opbygge en takstmodel, der efterlever beregningsreglerne på området samt sikrer et korrekt økonomisk beregningsgrundlag.

Udtalelse fra Københavns Kommune:

”Når Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har valgt at indgå i et konstruktivt udviklingssamarbejde med BDO om takstberegning på ældreområdet, har det været med et ønske om dels at sikre et korrekt økonomisk beregningsgrundlag, samt at sikre en professionel takstmodel, der efterlever beregningsreglerne på området.”

Kristian Fred Jensen, Afdelingsleder, Afdeling for Økonomi


Spørgsmål til kommunen

  • Beregner I hvert år brugertaksterne for serviceydelser (fx vask af tøj, rengørings- og toiletartikler, vinduespolering), der tilbydes borgere i plejebolig/på plejecentre?
    • Hvis ja, husker I, at der skal ske en delvis indregning af moms i form af kommunens faktiske afholdte momsudgifter? Det vil sige, at der i takstberegningen skal tillægges moms på de momsbærende omkostninger.
    • Hvis ja, indregnes eventuel over- eller underskud i taksterne? Et eventuel overskud skal indregnes, mens et eventuel underskud kan indregnes.
    • Hvis ja, er I opmærksomme på, at flere af produkterne, der indgår i beregningerne, kan være indkøbt både til beboernes servicepakker og til den kommunale drift, og at alene beboerandelen skal indgå i takstberegningen? Bruttobeløbet skal derfor fordeles ud fra en fordelingsnøgle, så kun nettobeløbet medtages i taksten.

BDO ser store forskelle i brugertaksterne for de kommunale serviceydelser. Forskellene skyldes ikke kun  forskel i serviceniveauet i forhold til indholdet i de enkelte serviceydelser. På hvilket niveau ligger jeres takster? Afviger de meget så der eventuel bør ske en efterkalkulation af taksterne?
 

Case eksempel: Takster for serviceydelser på plejecentre

Kommunerne har mulighed for at tilbyde borgere i plejebolig/på plejecentre forskellige serviceydelser, fx vask af tøj, rengørings- og toiletartikler, vinduespolering osv. Kommunerne skal beregne brugertakster for disse serviceydelser.

Vi har screenet de kommunale takster for 2020 for serviceydelser, og vi ser meget store forskelle.  Forskellene skyldes ikke kun forskel i serviceniveauet i forhold til indholdet i de enkelte serviceydelser.

Vores udvikling af takstmodel for serviceydelser for kommunerne består ofte af to spor:

Takstmodel

 

Vores erfaring med udvikling af takstmodel sikrer, at kommunen får en beregningsmodel, der efterlever beregningsreglerne, som er nem at vedligeholde med nye data i forhold til at beregne ny takst, og som tager højde for eventuel indregning af over- og underskud.

Når vi gennemfører processen med at indsamle datagrundlaget, afdækkes der ofte fejl undervejs. Det kan fx være borgere, der får opkrævet betaling for vinduespolering både over husleje og via serviceydelser. Det kan være plejecentre, hvor driften af vaskeriet er en del af borgernes huslejen, samtidig med at borgerne bliver opkrævet for serviceydelsen. Vi har også afdækket det omvendte. Nemlig at plejecentret afholder udgiften til fx vinduespolering, imens borgerne ikke blev opkrævet betaling for serviceydelsen. Efter vores indsamlingsproces vil vi derfor ofte kunne give anbefalinger til konteringspraksis, som kan gøre datagrundlag til takstberegningerne lettere tilgængelige.