Udkast til forslag til ændring af årsregnskabsloven er nu ude i høring

10 november 2014

På baggrund af det nye EU-regnskabsdirektiv, der blev vedtaget i 2013, er der nu udsendt et høringsudkast til ændringer til årsregnskabsloven. 

Udkast til lovforslag om ændringer til årsregnskabsloven har ifølge Erhvervsstyrelsen overordnet tre formål. Dels lettelse af de administrative byrder, dels implementering af EU’s nye regnskabsdirektiv og dels en international tilpasning af loven.

Høringsfristen for udkastet til lovforslag er fastsat til 5. december 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i Folketinget i begyndelsen af 2015 og med endelig vedtagelse inden juli 2015.

I lovudkastet er der lagt op til, at de nye regler skal have virkning for regnskabsår, der påbegynder 1. januar 2016 eller senere, med mulighed for at førtidsimplementere reglerne for regnskabsår, der slutter 31. december 2015 eller senere.

Udkast til lovforslaget lægger op til en lang række større og mindre ændringer i årsregnskabsloven. På grund af at EU-direktivet foreskriver en totalharmonisering af reglerne for små virksomheder, er der en lang række ændringer til reglerne for regnskabsklasse B i årsregnskabsloven.

EU-regnskabsdirektivet indeholder en række mulige undtagelser i forhold til regnskabsaflæggelsen for mikrovirksomheder, det vil sige helt små selskaber. Det er ikke alle de i direktivet anførte mulige undtagelser, der foreslås indført i dansk regnskabslovgivning. Men der foreslås indført mulighed for, at disse mikrovirksomheder kan fravælge en række noteoplysninger, i forhold til hvad der ellers vil være gældende for virksomheder i regnskabsklasse B.

Ændringer til årsregnskabsloven

I udkast til lovforslag er der lagt op til, at grænserne for klasse B og C hæves i forhold til i dag. 

  Nugældende grænser Foreslåede nye grænser
Regnskabsklasse B    
Balancesum 36 mio. kr. 44 mio. kr.
Nettoomsætning 72 mio. kr. 89 mio. kr.
Gennemsnitligt antal ansatte 50 50
Regnskabsklasse C    
Balancesum 143 mio. kr. 156 mio. kr.
Nettoomsætning 286 mio. kr. 313 mio. kr.
Gennemsnitligt antal ansatte 250 250

 

Der foreslås indført nogle undtagelsesregler for mikrovirksomheder. Mikrovirksomheder er defineret med følgende størrelsesgrænser:

  • Balancesum: 2,7 mio. kr.
  • Nettoomsætning: 5,4 mio. kr.
  • Gennemsnitlige antal ansatte: 10

Mikrovirksomheder er små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B.

Mikrovirksomheder kan fravælge en række noteoplysninger, der ellers er gældende for klasse B-virksomheder. Nogle oplysninger, der kan fravælges i årsrapporten, er bl.a. beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, oplysning om gæld der forfalder efter 5 år fra balancedagen, oplysning om gennemsnitligt antal ansatte i virksomheden.

Undtagelsesreglerne for mikrovirksomheder vil ikke kunne anvendes for holdingvirksomheder og investeringsvirksomheder.

Af de øvrige ændringer, der foreslås til regnskabsklasse B, kan bl.a. nævnes, at der ikke længere stilles krav om en egenkapitalopgørelse. Der vil dog være krav om, at fx bevægelserne i en opskrivningshenlæggelse skal specificeres i noterne.

Et selskabs mulighed for at indregne kapitalandele efter reglerne om pro rata-konsolidering ophæves. Herudover gives der mulighed for, at kapitalandele i ikke-børsnoterede virksomheder, som ikke er associerede eller dattervirksomheder, kan måles til kostpris i stedet for dagsværdi, som de nugældende regler foreskriver.

En investeringsvirksomhed med fx investeringsejendomme kan vælge at indregne investeringsaktiverne til dagsværdi i overensstemmelse med ÅRL § 38, hvorved dagsværdireguleringerne føres i resultatopgørelsen. For at kunne anvende denne bestemmelse er det bl.a. et krav, at investeringsvirksomhed er selskabets hovedaktivitet. Efter udkast til lovforslag vil dette krav om hovedaktivitet bortfalde, samtidig med at kravet om også at dagsværdiregulere den tilhørende gældsforpligtelse ligeledes vil bortfalde. Samtidig indsnævres omfanget af anvendelsen af bestemmelsen til kun at gælde for investeringsejendomme samt virksomheder, der omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg.

Efter udkast til lovforslag vil muligheden for at opføre årets forslag til udbytte som en gældsforpligtelse bortfalde. Dermed er der kun mulighed for at præsentere forslag til udbytte under egenkapitalen.

Regnskabsklasse C

For virksomheder i regnskabsklasse C foreslås der bl.a. ændringer i form af, at virksomheder med aktiverede udviklingsomkostninger skal binde et beløb på egenkapitalen svarende til de aktiverede udviklingsomkostninger. Samtidig indføres nogle noteoplysningskrav vedrørende udviklingsomkostninger.

Der foreslås et noteoplysningskrav for udskudt skat. Noteoplysninger om transaktioner med nærtstående foreslås udvidet til at gælde alle transaktioner og ikke kun transaktioner, der ikke er indgået på markedsvilkår.

Udover ændringer til regnskabsbestemmelserne er der forslag om at udvide indsendelsesfristen for årsrapporter til Erhvervsstyrelsen fra 5 måneder til 6 måneder.

Ovennævnte er kun et kort udsnit af de forslag til ændringer til årsregnskabsloven, der er udsendt i høring. Der er udover de ovenfor anførte forhold en lang række andre mindre og større ændringer til såvel regnskabsklasse B som regnskabsklasse C. Da der er tale om et udkast til lovforslag, vil der kunne forekomme ændringer til de foreslåede bestemmelser, inden det endelige lovforslag fremsættes i Folketinget, lige som der under lovbehandlingen ligeledes vil kunne ske ændringer af de foreslåede bestemmelser.