Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven er nu fremsat

16 februar 2015

Den 28. januar 2015 blev lovforslag til ændring af årsregnskabsloven fremsat af Erhvervs- og Vækstministeriet. Der er 1. behandling den 19. februar, og lovforslaget forventes vedtaget inden sommerferien.

Lovforslaget udgør den største ændring af ÅRL siden 2001 og har især indflydelse på regn-skabsaflæggelsen for SMV-virksomheder – bl.a. introduceres begrebet mikrovirksomheder.

Formål med lovforslaget

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven har tre overordnede formål. Dels lettelse af de administrative byrder for virksomhederne, dels implementering af EU’s nye regnskabsdirektiv og dels en international tilpasning af loven og dermed en tilpasning til IFRS-standarderne.

Lovforslaget indeholder den største ændring af årsregnskabsloven siden 2001 og har især ind-flydelse på regnskabsaflæggelsen for små og mellemstore virksomheder. Vi kan derfor se frem til rimeligt omfattende ændringer i årsregnskabsloven på en række punkter.

På grund af at EU-direktivet foreskriver en totalharmonisering af reglerne for små virksomheder, er der en række ændringer til reglerne for regnskabsklasse B i lovforslaget. Nogle af de noter, vi kender i dag, udgår, og nye noteoplysningskrav bliver indført. Samtidig kommer der nye regler for ledelsespåtegning og ledelsesberetning.

Nyt begreb - mikrovirksomheder

Beløbsgrænserne for regnskabsklasse B og C hæves. For klasse B hæves de til balancesum på 44 mio. kr. og nettoomsætning på 89 mio. kr. Beløbsgrænserne for klasse C hæves til balancesum på 156 mio. kr. og nettoomsætning på 313 mio. kr.

Der indføres et nyt begreb inden for regnskabsklasse B, der benævnes mikrovirksomheder, som er virksomheder med en balancesum på ikke over 2,7 mio. kr., nettoomsætning på ikke over 5,4 mio. kr. og ikke over 10 ansatte. Anvendes reglerne for mikrovirksomheder, giver det mulighed for at undlade en række af de noteoplysninger, som ellers er et krav for klasse B-virksomheder.

Reglerne for mikrovirksomheder kan ikke anvendes for virksomheder, der besidder kapitalandele i datter- og associerede virksomheder eller driver investeringsvirksomhed. Virksomheder med afledte finansielle kontrakter vil heller ikke kunne anvende mikroreglerne. Samtidig er det et krav, at virksomheder, der anvender mikroreglerne, skal måle finansielle aktiver og forpligtelser samt investeringsejendomme til kostpris.

Herudover skal virksomheder, der anvender mikroreglerne, i øvrigt følge reglerne for klasse B-virksomheder, herunder reglerne for indregning og måling, udarbejdelse af resultatopgørelse og balance samt indberetning til Erhvervsstyrelsen.

Øvrige ændringer

Nogle af de ændringer, der sker i årsregnskabsloven, er fx, at forslag til udbytte ikke længere kan afsættes som gæld i balancen. Der er ikke krav om en egenkapitalnote for klasse B-virksomheder, og reglen i årsregnskabslovens § 38 for investeringsvirksomheder ændres således, at der ikke længere stilles krav om, at investeringsvirksomhed skal være selskabets hovedaktivitet, og den til aktivet tilhørende gæld skal ikke længere dagsværdireguleres.

For virksomheder i regnskabsklasse C foreslås der bl.a. ændringer i form af, at virksomheder med aktiverede udviklingsomkostninger skal binde et beløb på egenkapitalen svarende til de aktiverede udviklingsomkostninger. Samtidig indføres nogle noteoplysningskrav vedrørende udviklingsomkostninger og skatteaktiver mv.

Ikrafttrædelse

De ændrede regler skal ifølge lovforslaget have virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere, med mulighed for at førtidsimplementere reglerne for regnskabsår, der slutter 31. december 2015 eller senere. Virksomheder med kalenderårsregnskaber kan således vælge at anvende de nye regler for regnskabsåret 2015.

For en uddybende gennemgang af nogle af lovforslagets ændringer, kan du læse yderligere i dette notat.