Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Guide om udbytte i regnskabet

17 september 2014

Nedenstående er en guide til, hvorledes udbytte (ordinært og ekstraordinært) behandles i regnskabet.

Ordinært udbytte

Som udgangspunkt skal ledelsens forslag til udlodning af udbytte til vedtagelse på virksomhedens ordinære generalforsamling anføres som en særskilt post under egenkapitalen, benævnt ”Forslag til udbytte”. Undtagelsesvist kan ledelsens forslag til udbytte indregnes som en forpligtelse i balancen. Sidstnævnte mulighed kan dog ikke anvendes af virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS.

Det foreslåede udbytte specificeres herudover under resultatdisponeringen i en særskilt linje, benævnt ”Foreslået udbytte for regnskabsåret”.

Først, når forslaget er vedtaget på den ordinære generalforsamling, kan der ske udbetaling. Et udbytte, der er vedtaget, men endnu ikke udbetalt, opføres som gæld i balancen.

Ekstraordinært udbytte

Besluttet, men endnu ikke udbetalt ekstraordinært udbytte, indregnes som en gældsforpligtelse med modpost i de frie reserver.

Besluttet og udbetalt ekstraordinært udbytte vil ikke fremgå særskilt i balancen. I stedet vil beløbet alene fremgå som en afgang i de frie egenkapitalreserver i egenkapitalopgørelsen.

Herudover skal det ekstraordinære udbytte præsenteres som en særskilt linje i resultatdispo-neringen, benævnt ”Ekstraordinært udbytte”. Herved adskilles allerede besluttede ekstraordinære udbytter fra det ordinære udbytte, som aktionærerne skal tage beslutning om på den ordinære generalforsamling.

Hvis der sker udlodning af ekstraordinært udbytte i perioden mellem balancedagen og årsrap-portens godkendelse på den ordinære generalforsamling, vil der være tale om en (ikke-regu-lerende) begivenhed efter balancedagen, der ikke har nogen indflydelse på indregning og måling i årsregnskabet. Der skal i stedet gives oplysninger herom i tilknytning til egenkapitalopgørelsen.

Krav om mellembalance ved ekstraordinært udbytte?

I aktieselskaber skal en beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte altid vedlægges en balance. Denne mellembalance må ikke have en balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte. Hvis beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte foretages inden for de første 6 måneder efter sidste årsafslut-ningstidspunkt, kan balancen fra det seneste aflagte årsregnskab derfor anvendes. Udloddes ekstraordinært udbytte i perioden efter statusdagen, men før årsregnskabet er udarbejdet, skal der udarbejdes en mellembalance.

I anpartsselskaber skal der kun vedlægges en mellembalance, hvis beslutningen om ekstraor-dinære udlodninger træffes senere end 6 måneder efter sidste årsafslutningstidspunkt.

 

Krav om mellembalance?

Indtil 6 måneder efter regnskabsafslutningen

Efter 6 måneder efter regnskabsafslutningen

Aktieselskab

Ja, men det kan være seneste årsregnskab Ja, mellembalance skal udarbejdes 

Anpartsselskab

Nej, det er ikke et krav Ja, mellembalance skal udarbejdes

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal der som minimum være foretaget review af mellembalancen. Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som kapitalselskabet udar-bejder årsrapport efter. Mellembalancen må som sagt ikke have en balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte.


Udbytte af egne aktier

I det år, hvor der stilles forslag om udbyttet, sker det på normal vis – altså for det totale antal aktier. Det samlede foreslåede udbytte anføres som sædvanligt som en særskilt linje under egenkapitalen og som en særskilt linje i resultatdisponeringen.

I det efterfølgende år, hvor udbyttet udbetales, flyttes det udbytte, der vedrører de egne aktier fra ”Forslag til udbytte” til ”Overført overskud” vha. en særskilt linje i egenkapitalnoten – fx med teksten ”Udbytte af egne kapitalandele”. Det resterende udbytte, der ikke vedrører de egne aktier, udbetales og posteres på almindelig vis. På den måde ”bliver” udbyttet for egne aktier i det udbyttegivende selskab og skal ikke allokeres til øvreliggende selskaber.

Indregning af udbytte hos udbyttemodtager

Udbytte fra kapitalandele, der måles til kostpris eller dagsværdi, indregnes som hovedregel i resultatopgørelsen under finansielle indtægter, når investorvirksomheden har opnået ret til at modtage udbyttet – dvs. når udbyttet er besluttet. Hvis det er en af virksomhedens primære aktiviteter at eje kapitalandele (fx holdingselskaber), vil det ofte være mest retvisende at indregne udbyttet på en særskilt linje højere oppe i resultatopgørelsen.

Som udbytte efter kostprismetoden kan alene indtægtsføres et beløb svarende til virksomhedens akkumulerede indtjening efter købet af kapitalandelene. Modsætningsvis skal udbytter, der stammer fra indtjening optjent før den nuværende ejers køb, fragå kostprisen på kapital-andelene, da udbyttet i denne situation betragtes som en tilbagebetaling af investeringen.

Udbytte fra kapitalandele, der måles efter den indre værdis metode, skal fragå den regn-skabsmæssige værdi af kapitalandelene, når udbyttet er besluttet. Samtidig flyttes et tilsvarende beløb fra nettoopskrivningsreserven til de frie reserver.

Ved den indre værdis metode kan udbytter passere fra de nederste dattervirksomheder i kon-cernen via den øverste modervirksomhed og ud til aktionærerne pået år, såfremt de foreslåede udbytter vedtages i de underliggende dattervirksomheder inden generalforsamlingen i modervirksomhederne. Et beløb svarende til udbyttet kan i de enkelte selskaber flyttes fra nettoopskrivningsreserven til de frie reserver. Denne mulighed kan ikke anvendes for associerede virksomheder.