Virksomhedspant – regnskabsmæssige følger

20 april 2016

Brugen af virksomhedspant og fordringspant har et stabilt niveau. Det skønnes, at der hvert år tinglyses omkring 4.000 pantebreve. Regnskabsmæssigt skal der gives oplysninger om pantsætningen.

Reglerne om virksomhedspant kan anvendes til at underpantsætte bestemte typer af aktiver, som en virksomhed ejer og fremtidigt erhverver. Ved fordringspant har virksomheden alene mulighed for at underpantsætte dens nuværende og fremtidige tilgodehavender hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser.

Reglerne har været gældende i omkring 10 år. De typiske pantsættere er mindre og mellemstore virksomheder, mens de typiske panthavere ikke overraskende er pengeinstitutter.

Regnskabsmæssigt har brugen af virksomheds- og fordringspant konsekvenser på 2 områder. For det første skal der tages stilling til den regnskabsmæssige behandling af de omkostninger, som er forbundet med etableringen af pantet. For det andet skal der gives oplysning om pantsætningen i årsrapporten.

Regnskabsmæssig behandling af stiftelsesomkostningerne
Omkostningerne består almindeligvis af et gebyr til pengeinstituttet og af en tinglysningsafgift til staten på 1,5 % af pantets værdi.

Hvis etablering af en pantsætning sker samtidig med optagelse af et lån, kan der efter vores opfattelse argumenteres for, at tinglysningsafgiften er en del af transaktionsomkostningerne ved lånoptagelsen, og derfor skal indgå i beregning af amortiseret kostpris. Det samme gælder, hvis et aktiv erhverves med en tilhørende lånoptagelse, og der samtidig etableres pant i aktivet.

At omkostningerne kan indgå i beregning af amortiseret kostpris betyder, at de kan afskrives over lånets løbetid. Udgifterne kan dog – efter virksomhedens eget valg – også udgiftsføres i sin helhed med det samme.

Ved en kassekredit beregnes der ikke amortiseret kostpris. Derfor skal omkostninger ved etablering af pant til sikkerhed for en sådan udgiftsføres i resultatopgørelsen på tidspunktet for etablering af pantet. Det samme gælder, hvis et virksomhedspant etableres uden sammenhæng med en lånoptagelse.

Skattemæssig behandling af omkostningerne
Den skattemæssige behandling af stiftelsesomkostninger omtalte vi i en artikel i Depechen 2013, nr. 18. Som det fremgår heraf, følger skattereglerne langt hen ad vejen de regnskabsmæssige regler. Dog med den væsentlige undtagelse, at straksfradrag aldrig kan komme på tale. Skattemæssigt skal fradraget altid foretages i takt med afviklingen af det bagvedliggende lån.

Oplysning i årsrapporten
Hvis en virksomhed har stillet virksomhedspant, kræver årsregnskabsloven, at der gives oplysninger herom i en note i årsrapporten.

Der skal oplyses om pantets omfang. Det vil sige om skadesløsbrevets pålydende samt om den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der er stillet som sikkerhed. Værdien af de pantsatte aktiver skal oplyses, selvom de overstiger både skadesløsbrevets pålydende såvel som den aktuelle gæld.