Værdiansættelse af warrants

28 januar 2014

Skatterådet vil ikke anerkende, at der ved værdiansættelse af optioner eller tegningsretter til aktier i ikke-børsnoterede selskaber kan tages hensyn til illikviditet – altså at aktierne ikke handles så ofte.

Selvom aktieaflønningsordninger ikke længere har den samme udbredelse som for 10 år siden, er der stadig en del større virksomheder, som gør brug af sådanne incitamentsordninger.

Disse er almindeligvis kendetegnet ved, at en eller flere ledende medarbejdere får ret – men ikke pligt – til på et fremtidigt tidspunkt at købe en mindre post aktier i det selskab, hvori de er ansat, eller tegne nye aktier i samme, og i begge tilfælde til en forud fastsat pris og typisk betinget af, at virksomheden realiserer bestemte indtjeningsmål.

Efter de p.t. gældende reglerne beskattes medarbejderne ikke ved tildelingen af optionen eller tegningsretten, men først ved udnyttelsen eller afståelsen af denne, og da af forskellen mellem markedsværdien af aktierne/optionen/tegningsretten og anskaffelsessummen for samme.

I mange tilfælde ønsker medarbejderen straks i forbindelse med tildelingen at indskyde optionen/tegningsretten i et af medarbejderen personligt ejet selskab. Det sker ofte af skattemæssige årsager, idet selskaber i modsætning til personer ikke beskattes af gevinster på porteføljeaktier i ikke-børsnoterede selskaber.

En sådan overdragelse udløser imidlertid som nævnt beskatning hos medarbejderen af forskellen mellem værdien af optionen/tegningsretten og anskaffelsessummen for samme. Sidstnævnte udgør normalt 0 kr., idet medarbejderne kun sjældent betaler præmie for en købe- eller tegningsret.

SKAT har netop offentliggjort en afgørelse, hvori Skatterådet tog stilling til værdiansættelsen af en tegningsret i et sådant tilfælde. Der var tale om et selskab, der til en gruppe nøglemedarbejdere ville udstede 40.000 warrants med en løbetid på knap 6 år, og hvor enkelte af medarbejderne i umiddelbar forlængelse af udstedelsen ville overdrage deres tegningsret til et personligt ejet selskab.

Skatterådet var enige i, at værdien af tegningsretten skulle fastsættes efter den såkaldte Black-Scholes-model, men rådet fandt ikke, at den herved beregnede kurs kunne nedsættes med 20 % med henvisning til, at aktier i ikke-børsnoterede selskaber almindeligvis handles med en rabat i denne størrelsesorden på grund af aktiens illikviditet. Afvisningen blev ikke nærmere begrundet.

Kommentar
Vi ser en gang imellem tilfælde, hvor arbejdsgiverselskabet udsteder en option/-tegningsret direkte til medarbejderens selskab. Det kan ikke tilrådes, idet ordningen er afledt af ansættelsesforholdet og derfor et personligt anliggende.

En sådan udstedelse kan i værste fald føre til dobbeltbeskatning, idet medarbejderen stilles, som om han først har modtaget købe- eller tegningsretten personligt og derefter vederlagsfrit har overdraget denne til selskabet som en gave (tilskud). Både medarbejderen og selskabet beskattes derfor af værdien.

Vi er naturligvis til rådighed, hvis en virksomhed ønsker rådgivning om etablering af en aktieaflønningsordning, eller hvis du som medarbejder allerede deltager i en sådan.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.