SKAT står fast i sagen om parkeringsudgifter

10 august 2016

SKAT mener, at de med den ændrede formulering i deres juridisk vejledning blot har præciseret, at arbejdsgivere ikke skattefrit kan godtgøre de ansattes parkeringsudgifter, hvis der samtidig udbetales skattefrie kørepenge.

I artikler i Depechen 2016, nr. 9, 10 og 12 omtalte vi en særlig problemstilling i forhold til arbejdsgiveres mulighed for at godtgøre de ansattes parkeringsudgifter, når de bruger egen bil i forbindelse med kørsel til kunder eller til møder ude i byen.

Skattereglerne er skruet sådan sammen, at disse parkeringsudgifter (ikke parkeringsbøder) ikke kan godtgøres skattefrit, hvis medarbejderne modtager skattefri befordringsgodtgørelse for den tur, som parkeringen er en del af. Det skyldes, at parkeringsudgifter er indregnet i kørselsgodtgørelsessatsen. På helt samme måde som udgifter til brændstof, forsikring, vedligeholdelse m.v. Det fremgår af et bilag til bekendtgørelsen om Skatterådets satser.

Alligevel er der næppe nogen arbejdsgivere – private såvel som offentlige – som har været klar over det, fordi SKAT i deres juridiske vejledning faktisk har skrevet det modsatte. I alle tilfælde udtrykt sig så uklart, at både arbejdsgivere og rådgivere med rette har troet, at parkeringsudgifterne udmærket har kunnet refunderes skattefrit.

Først her i 2016 har SKAT ændret teksten i den juridiske vejledning og det skete endda ganske diskret. Og uden nogen form for udmelding til offentligheden.

Hvad bliver konsekvenserne?

Ifølge SKAT skal arbejdsgiverdækkede parkeringsudgifter i disse tilfælde anses for A-indkomst – altså som et løntillæg – med dertilhørende pligt for arbejdsgiveren til at indeholde kildeskat hos medarbejderne af beløb svarende til hver eneste lille parkeringsudgift. En kæmpe administrativ belastning.

Og mange lønmodtagere vil utvivlsomt spørge sig selv, om de fremover overhovedet skal bruge egen bil til deres arbejdsmæssige kørsel, når det efterlader dem med en skatteregning. En del vil nok bede deres arbejdsgiver om lov til at bruge taxa - alternativt offentlig transport - i stedet. Andre vil måske bede om kompensation for merskatten.

I BDO finder vi det urimeligt, at arbejdsgivere skal pålægges den yderligere administrative byrde, og at lønmodtagere overhovedet skal bruge tid på at overveje, hvordan de vil transportere sig selv til møder ude i byen. I vores øjne er det åbenbart at reglerne bør ændres, og at der bør gives amnesti tilbage i tid. Umiddelbart er der dog ikke udsigt til nogle af delene.

Spørgsmål til SKAT

Før sommerferien stillede vi en række spørgsmål til SKAT, herunder om baggrunden for ændringen af teksten i den juridiske vejledning.

Vi spurgte også, om SKAT har til hensigt at udsende en eller anden form for meddelelse om, at de ikke vil rejse sager om beskatning af arbejdsgiverdækkede parkeringsudgifter for tiden forud for ændringen af teksten, fordi arbejdsgivere på grund af den tidligere formulering har haft en berettiget forventning om at kunne dække parkeringsudgifterne skattefrit.

Og endelig spurgte vi, om SKAT overvejer at indstille til Skatterådet, at reglerne ændres, sådan at parkeringsudgifter udgår af beregningsgrundlaget kørepengesatsen.

Svar fra SKAT

I sit svar til os skriver SKAT, at den ændrede formulering i den juridiske vejledning alene er udtryk for en præcisering af de gældende regler på området.

Vores spørgsmål om en mulig amnesti for tiden forud for ændringen af teksten i den juridiske vejledning og om udsigten til en ændring af reglerne besvares ikke. I forhold til det sidste skriver SKAT blot, at satserne normalt vedtages af Skatterådet i december, og at SKAT endnu ikke har udarbejdet nogen indstilling omkring satserne for 2017.

Den omstændighed at SKAT ikke har besvaret vores spørgsmål udelukker selvsagt ikke, at de kan have overvejelser både i den ene og den anden retning. Nogen umiddelbar ændring af reglerne synes der dog ikke at være udsigt til.

Hvad skal man gøre?

Situationen efterlader et meget stort antal arbejdsgivere i en slem kattepine. For hvad skal de gøre? Skal de informere medarbejderne om de skattemæssige konsekvenser ved at få godtgjort parkeringsudgifter, og skal de begynde at indeholde kildeskat af de omhandlende beløb? Eller skal de vente lidt endnu i håbet om, at Skatterådet ændrer reglerne, og at SKAT indser, at de alene bærer ansvaret for det opståede problem.

Mange vælger nok en mellemløsning. Begynder at indsamle de nødvendige oplysninger, men ser tiden an med hensyn til at indeholde kildeskat af beløbene. I håb om at fornuften sejrer.