Skat på personalepleje

13 januar 2014

SKAT praktiserer en meget smal fortolkning af begrebet ”personalepleje”. Det er senest fastslået i en afgørelse om en kommune, der gerne ville gøre en særlig indsats overfor medarbejdere med hyppigt sygefravær.

Kommunen ønskede at etablere en sundhedsordning rettet mod medarbejdere med et længerevarende eller hyppigt sygefravær.

Dette skulle ske via en aftale med et privat firma med ansatte med en socialfaglig baggrund. Disse skulle fungere som faste kontaktpersoner for de af kommunens medarbejdere, som skønnedes at have behov for hjælp.

Kontaktpersonerne (koordinatorerne) skulle forestå den indledende udredning af årsagerne til medarbejdernes fravær og derefter udarbejde en handlingsplan for disse og i øvrigt virke som coach under hele forløbet.

Forinden ordningen blev iværksat, bad kommunen SKAT bekræfte, at denne ikke ville få skattemæssige konsekvenser for de berørte medarbejdere.

Svaret var negativt. SKAT bemærkede, at ordningen ikke kunne anses for skattefri personalepleje, allerede fordi den kun var bestemt for en gruppe af kommunens medarbejdere. Altså ikke for alle. Der var således tale om et personalegode, og da godet ikke kunne anses for omfattet af nogle af bagatelgrænserne for sådanne, eller i øvrigt skattefritaget på anden måde, ville de berørte medarbejdere være skattepligtige af hele eller dele af værdien af koordinatorens arbejde.

Du kan læse afgørelsen her.

BDO mener  
Det er en afgørelse, som alle HR-chefer m.v. bør være opmærksomme på. Den viser nemlig vigtigheden af at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af alle nye medarbejderordninger, inden disse sættes i værk.

Det er ikke fordi afgørelsen er specielt overraskende. Den følger nemlig den linje, som SKAT har fulgt igennem flere år.

Begrebet ”personalepleje” er ikke defineret i skattelovgivningen. I forarbejderne til personalegodereglerne er blot anført, at disse ikke omfatter goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Dette fortolker SKAT derhen, at godet skal tilbydes alle ansatte, at det skal ydes på og ikke udenfor arbejdspladsen, og at det skal være af beskeden værdi.

Denne fortolkning gør det reelt umuligt at iværksætte tiltag overfor bestemte medarbejdergrupper – seniorer, lærlinge, pigegrupper, medarbejdere med meget sygdomsfravær m.v. - uden at det får skattemæssige konsekvenser.

Og at godet skal ydes på selve arbejdspladsen betyder, at arbejdsgivere roligt kan etablere et fitnessrum for medarbejderne på arbejdspladsen, men ikke kan betale for deres brug af det lokale fitnesscenter, uden at de bliver skattepligtige af værdien.

På vores debatforum ”BDO Debatterer” på LinkedIn har vi også skrevet en kommentar til afgørelsen. Den kan du læse her.


Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.