Regnskabsmæssige aspekter ved iværksætterselskaber

21 september 2016

Iværksætterselskaber er omfattet af årsregnskabsloven og skal derfor aflægge regnskab efter samme regler som aktie- og anpartsselskaber. Det betyder, at regnskabet er offentligt tilgængeligt og skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Siden 1. januar 2014 har det været muligt at stifte iværksætterselskaber. De er kendetegnet ved en lav selskabskapital og kan derfor først udlodde udbytte, når de har opbygget en bunden reserve af en vis størrelse. Men både skattemæssigt og regnskabsmæssigt er iværksætterselskaber ikke i øvrigt anderledes stillet end aktie- og anpartsselskaber.

Kapital
Iværksætterselskaber kan stiftes med en kapital helt ned til kun 1 krone. Selskaberne kan kun stiftes ved kontant indbetaling af kapitalen. Der er således ikke mulighed for at foretage en skattefri omdannelse af en personlig ejet virksomhed til et iværksætterselskab.

Som modstykke til den lave selskabskapital er iværksætterselskaber underlagt et krav om opbygning af en bunden reserve under egenkapitalen. Opbygningen skal ske ved, at der hvert år henlægges mindst 25 % af årets overskud til denne reserve, som ikke kan anvendes til andet end til at forhøje selskabskapitalen med. Reserven kan ikke anvendes til udbytte, og der kan heller ikke modregnes underskud i denne.

Henlæggelsen skal fortsætte, indtil summen af reserven og selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr.

Iværksætterselskab som holdingselskab
Kravet om den henlæggelse rejser et særligt spørgsmål i de tilfælde, hvor et iværksætterselskab ejer kapitalandele i andre selskaber, og disse indregnes efter indre værdis metode. Dette skyldes, at resultatet fra disse i givet fald også skal henlægges til en bunden reserve.

Efter vores opfattelse går bindingskravet efter indre værdis metode i årsregnskabsloven forud for bindingskravet for iværksætterselskaber i selskabsloven. Det betyder, at når der i et iværksætterselskab er et overskud inklusive en resultatandel fra en kapitalandel indregnet efter indre værdis metode, skal der først bindes på reserven efter indre værdis metode. Hvis der er et resterende overskud, skal der herefter bindes 25 % heraf på den bundne IVS-reserve. Modtages der udbytte af kapitalandelen, skal reserven for indre værdi reduceres hermed, mens 25 % af reduktionen skal henlægges til IVS-reserven.

Udbytte
Et iværksætterselskab kan ikke udlodde udbytte, før kravet til den bundne reserve er fuldt opfyldt. Heller ikke selvom der er frie reserver i selskabet i form af overført overskud. Det betyder, at det som oftest vil være mest hensigtsmæssigt at henlægge hele overskuddet til den særlige reserve, til denne har nået det foreskrevne beløb, fordi den frie reserve indtil da alligevel ikke kan bruges til udbetaling af udbytte.

Årsregnskab
Iværksætterselskaber skal aflægge regnskaber efter samme regler som aktie- og anpartsselskaber. Det gælder også i forhold til valg af revision eller udvidet gennemgang. Fravalg af revision kræver, at selskabet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser: balancesum 4 mio. kr., nettoomsætning 8 mio. kr. og 12 ansatte. Hvis det forventes, at selskabet i sit første regnskabsår vil være under disse grænser, kan revision fravælges allerede ved stiftelsen. Læs evt. mere om IVS’er i denne artikel fra vores Viden-Om-Serie.