Regnskabsmæssig behandling af eventualforpligtelser

01 juni 2016

Eventualforpligtelser omfatter forhold, der eksisterer på balancedagen, og som kan koste virksomheden penge, men hvis omfang ikke kan opgøres, fordi de afhænger af begivenheder, der er uden for virksomhedens kontrol.

Fordi eventualforpligtelser ikke kan opgøres og måles pålideligt, skal de – i modsætning til øvrige forpligtelser – ikke optages i balancen, men i stedet oplyses i en note. Kravet gælder for virksomheder i alle regnskabsklasser. Fra de mindste virksomheder i regnskabsklasse A til de største børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D.

Den nye årsregnskabslov medfører en mindre lempelse for virksomheder i klasse B, fordi de efter de nye regler kan nøjes med at oplyse den samlede sum af eventualforpligtelser. De behøver ikke længere specificere beløbet på kategorier. I BDO har vi dog den holdning, at det øger informationsværdien af regnskabet, hvis forpligtelsen er specificeret. Vi anbefaler derfor altid, at dette sker.

Definition
Eventualforpligtelser er kendetegnet ved, at de vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. De eksisterer således på balancedagen, og det vurderes, at de måske kan koste virksomheden penge, men omfanget afhænger af fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.

Det, der adskiller eventualforpligtelser fra almindelige forpligtelser, er, at sidstnævnte kan opgøres nogenlunde pålideligt. Det kan eventualforpligtelser ikke.

Eksempler på eventualforpligtelser
En verserende retssag, hvor der er rejst et økonomisk krav mod virksomheden, men hvor denne forventer at vinde sagen, er et eksempel på en eventualforpligtelse. Tilsvarende gælder for afgivne kautioner, garantier, støtteerklæringer for koncernselskaber samt hæftelse for medinteressenter eller joint venture-partnere.

Beløbsmæssig opgørelse
Loven stiller krav om en beløbsangivelse i noten. Beløbet må baseres på et skøn over den mulige økonomiske effekt af forpligtelserne.

Oplysning om andre økonomiske forpligtelser
Virksomheder i regnskabsklasse B – D skal udover eventualforpligtelser også give oplysninger om andre økonomiske forpligtelser, der ikke er indregnet i balancen.

Som eksempel på sådanne forpligtelser kan nævnes leasingforpligtelser, huslejeforpligtelser, hæftelser for selskabsskatter og visse kildeskatter i sambeskatningskredse samt pantsætninger og sikkerhedsstillelser.

Eventualaktiver
Omfatter aktiver, hvis værdi ikke kan opgøres pålideligt, og aktiver, hvis realitet afhænger af en begivenhed, som er mindre end 50 % sandsynlig.

Det mest almindelige eksempel på et eventualaktiv er et skatteaktiv i form af værdien af et uudnyttet skattemæssigt underskud, hvor det vurderes, at det er mindre end 50 % sandsynligt, at det kan udnyttes. Hvis det er overvejende sandsynligt, at skatteaktivet kan udnyttes, udgør det et almindeligt aktiv, der skal indregnes i balancen.

Virksomheder i klasse C (store) og D er forpligtet til at noteoplyse om eventualaktiver. Mindre virksomheder kan vælge af gøre dette.