Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Refusion af udenlandsk moms

03 juni 2015

Det er endnu en gang blevet tid til at søge om refusion af udenlandsk moms. I første række fra lande uden for EU, men faktisk kan det være en god ide at søge samtidig for lande inden for EU.

For moms betalt i kalenderåret 2014 udløber fristen for ansøgning til de fleste lande uden for EU den 30. juni 2015, mens fristen for tilbagesøgning af EU-moms først udløber den 30. september 2015. Når det gælder sidstnævnte, viser erfaringerne imidlertid, at det kan være en god ide at søge i god tid, da dette fremmer ekspeditionen.

Muligheden for refusion gælder i første række for moms af rejse- og opholdsudgifter afholdt i udlandet, herunder af udgifter til hotel, mad, flybilletter, taxa og billeje.

For lande uden for EU, fx Norge og Schweiz, skal tilbagesøgningen ske på særlige landespecifikke blanketter, der skal sendes direkte til myndighederne i de pågældende lande sammen med de originale bilag.

For lande inden for EU skal tilbagesøgningen ske via TastSelv hos SKAT.

Vi er naturligvis til rådighed, hvis du ønsker bistand til tilbagesøgningen, herunder rådgivning om, hvilke udgifter der helt præcist kan søges om momsrefusion for.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.