Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Opskrivning af værdier i årsregnskabet

04 maj 2016

Normalt indregnes materielle anlægsaktiver til kostpris, men er de mere værd, kan virksomheden vælge at opskrive dem til dagsværdi. Og med den nye årsregnskabslov kan dette ske uden at reducere udbyttemulighederne.

Årsregnskabslovens grundregel er, at virksomhedens materielle anlægsaktiver skal indregnes og måles til kostpris i balancen. Samtidig skal der foretages afskrivninger på de fleste af disse aktiver, og afskrivningerne skal udgiftsføres i resultatopgørelsen.

Opskrivning til dagsværdi
Hvis virksomheden mener, at de materielle anlægsaktiver reelt er mere værd, og at det vil give et mere retvisende billede af virksomhedens balance, hvis de optages til dagsværdi i stedet for til kostpris, kan virksomheden vælge at opskrive dem.

I princippet er det alle typer af materielle anlægsaktiver, der kan opskrives, men i praksis er det primært ejendomme og større industrianlæg, hvor det kommer på tale, da dagsværdien for sådanne er relativt nemme at dokumentere.

Det er frivilligt, om en virksomhed vil opskrive sine materielle anlægsaktiver. Til gengæld er beslutningen relativt bindende, idet en senere tilbagevenden til kostpris ikke umiddelbart er mulig. Og er beslutningen først truffet, skal der hvert år tages stilling til aktivernes dagsværdi.

Det er ikke muligt at vælge dagsværdi kun for et enkelt anlægsaktiv. Valget skal foretages gruppevis for henholdsvis (1) ejendomme, (2) produktionsanlæg og maskiner samt (3) andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Altså ikke nødvendigvis for alle grupper.

Konsekvenser for årsregnskabet
Opskrives de materielle anlægsaktiver til dagsværdi, skal det samlede opskrivningsbeløb – med fradrag af den udskudte skat, som hvilker herpå - overføres til egenkapitalen. Opskrivningen må ikke føres som en indtægt i resultatopgørelsen.

På egenkapitalen skal nettoopskrivningen (opskrivningen efter skat) placeres på en bunden reserve. Selvom egenkapitalen øges, kan beløbet altså ikke udloddes.

Opskrivning af de materielle anlægsaktiver medfører i de fleste tilfælde en forøget årlig udgift i resultatopgørelsen i form af større årlige afskrivninger på disse, da afskrivningsgrundlaget som oftest forøges som følge af opskrivningen.

Nye regler forbedrer udbyttemulighederne
En del virksomheder har hidtil formentlig været tilbageholdende med at opskrive deres materielle anlægsaktiver, fordi de efterfølgende afskrivninger på disse har reduceret de årlige overskud og dermed mulighederne for udlodning af udbytte.

Denne ulempe er imidlertid bortfaldet med den nye årsregnskabslov, der som udgangspunkt gælder fra og med 2016, men som kan anvendes allerede for årsregnskaber for kalenderåret 2015, jf. vores artikel om overgangsreglerne i Depechen 2015, nr. 21.

Efter de nye regler skal den bundne opskrivningsreserve på egenkapitalen nemlig løbende reduceres med et beløb svarende til den afskrivning, der kan henføres til opskrivningen. I praksis foregår det ved, at man overfører et beløb svarende til afskrivningen på opskrivningsdelen (efter skat) fra den bundne reserve til de frie reserver. På den måde øges de frie reserver til brug for udbytte med præcis det samme beløb, som årets resultat er reduceret med.