Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Når SKAT kontrollerer

01 juli 2015

SKAT har intensiveret deres arbejdsgiverkontrol. Og de er hverken iført fløjlshandsker eller store sko, når de gennemgår rejseafregninger og kørselsbilag eller ser på personalegoder.

Ved et arbejdsgiverkontrolbesøg fra SKAT er det ikke arbejdsgiverens egne skatteforhold, som er i fokus. Det er udbetalingerne til medarbejderne, som er i centrum, og det SKAT kontrollerer er først og fremmest følgende:

  • Om reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er overholdt.
  • Om personalegodereglerne er overholdt.
  • Om der er sket korrekt indberetning af honorarer i forhold til, om der skal betales arbejdsmarkedsbidrag heraf eller ej.

Mange arbejdsgivere tror desværre, at SKAT er tilbageholdende med at kræve regulering, når der er tale om førstegangstilfælde, eller hvis der er tale om mindre beløb. Dette er ikke tilfældet, hvilket kan illustreres med følgende eksempel fra en netop afsluttet sag.

SKAT foretog i sagen en meget nøje gennemgang af samtlige udbetalte skattefrie godtgørelser og krævede efterfølgende beskatning hos medarbejderne af et samlet beløb på næsten 600.000 kr. på grund af følgende fejl ved udbetaling af kørselsgodtgørelser:

  • Godtgørelser for kørsel i december måned, der først blev udbetalt med lønnen for januar måned, blev udbetalt med satsen for det nye år, hvilken sats var 2 øre højere end i det gamle år. Hele godtgørelsen – og ikke bare det for meget udbetalte beløb – blev anset for skattepligtigt.
  • SKAT gennemgik et antal kørselsafregninger og kontrollerede i denne forbindelse, om medarbejderens kilometerangivelse stemte med den angivne rute. I de tilfælde, hvor dette ikke var tilfældet, blev hele godtgørelsen anset for skattepligtig.
  • På en række kørselsbilag havde medarbejderen ikke angivet bestemmelsesstedet, og i andre tilfælde var den særlige 60 dages regel ikke iagttaget.

Arbejdsgiveren valgte efterfølgende at betale skatten for medarbejderne, hvilket under visse betingelser er muligt, når der er tale om skattefrie godtgørelser, der er udbetalt uden overholdelse af reglerne herfor.

En tilsvarende mulighed gælder ikke i forhold til personalegoder. I den konkrete sag krævede SKAT således beskatning af en række medarbejdere, som enten havde fået stillet arbejdstøj – i form af almindeligt tøj uden logo - til rådighed eller som havde modtaget gavekort som lejlighedsgaver. Gavekort sidestilles helt generelt med kontanter og kan derfor ikke gives skattefrit.

SKAT krævede også beskatning af fri kost hos en række kantinemedarbejdere, ligesom de krævede genindberetning i forhold til en lang række honorarmodtagere, fordi de udbetalte beløb ikke var angivet som arbejdsmarkedsbidragspligtige.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.