Når firmaet betaler bøden

23 september 2015

Skatterådet har modificeret en tidligere afgørelse sådan, at det nu ikke altid udløser beskatning hos en medarbejder, hvis arbejdsgiveren betaler en erstatning, som medarbejderen dømmes til at betale.

I Depechen 2014, nr. 15, fortalte vi om de skattemæssige konsekvenser ved, at en arbejdsgiver betaler en bøde eller en erstatning mv., som en medarbejder dømmes til at betale for en forseelse under udførelsen af sit arbejde.

Praksis var dengang ganske klar.

Når en håndværker pådrager sig en parkeringsbøde, fordi han ikke kan finde en P-plads til værkstedsvognen, eller når en montør får en fartbøde, fordi han kører for stærkt på vej til en kunde, er der tale om personlige bøder. Det samme gælder bøder til lastbilchauffører for at køre med overlæs eller lignende.

Betaler arbejdsgiveren sådanne bøder, udløser det derfor beskatning hos medarbejderen, mens arbejdsgiveren kan fratrække udgiften som løn. Beløbet anses for A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indeholde kildeskat af et beløb svarende til den betalte bøde mv., og sker dette ikke, hæfter arbejdsgiveren for den ikke indeholdte skat.

Artiklen var foranlediget af en afgørelse, hvori Skatterådet fastslog, at en journalist ville være skattepligtig, hvis hendes arbejdsgiver betalte bøder, tortgodtgørelser og/eller erstatninger, som hun måtte blive dømt til at betale for hendes ageren på jobbet.

I en ny afgørelse har Skatterådet modificeret sin holdning i forhold til journalister. Skatterådet fastslår nu, at det ikke udløser lønbeskatning hos en journalist, hvis arbejdsgiverens endelige betaling af erstatning og godtgørelser – og de hermed forbundne sagsomkostninger – beror på, at der i mediebranchen eksisterer en kutyme, hvorefter arbejdsgiveren ikke har regresadgang overfor medarbejderne i forhold til sådanne udgifter.

Skatterådets modificerede afgørelse angår dog alene erstatninger og godtgørelser. Hvis en journalist idømmes en bøde – fx for overtrædelse af injurielovgivningen – vil medievirksomheden fortsat ikke kunne betale denne og de hertil knyttede sagsomkostninger, uden at det udløser beskatning hos medarbejderen.

Den nye afgørelse er ikke kun relevant for medievirksomheder. Der findes sikkert også andre brancher, hvor det hænder, at en lønmodtager dømmes til at betale erstatning el.lign. for handlinger under udførelsen af sit arbejde, og hvor udgiften almindeligvis betales af arbejdsgiveren. I så fald vil vi stærkt anbefale, at disse virksomheder sammen med deres brancheorganisation tilvejebringer dokumentation for, at dette udspringer af en egentlig branchekutyme, og at arbejdsgiveren derfor heller ikke her har regresadgang overfor medarbejderen.

Problemstillingen bør også overvejes af bestyrelsesmedlemmer. I en afgørelse fra 2011 fastslog Skatterådet, at bestyrelsesmedlemmer er skattepligtige, hvis de får dækket en eventuel erstatning, som de måtte blive dømt til at betale. Det gælder dog kun, hvis erstatningen betales af den virksomhed, hvori den pågældende har siddet i bestyrelsen. Dækkes erstatningen af en bestyrelsesansvarsforsikring, er det dog uden skattemæssige konsekvenser for bestyrelsesmedlemmet, som heller ikke er skattepligtig af nogen del af præmien, hvis denne er betalt af virksomheden.