Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Mere om virksomhedsordningen og sikkerhedsstillelse

16 december 2015

Skatterådet har højst overraskende fastslået, at der ikke er hjemmel til den beskatning, som SKAT ellers kræver, hvis aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for privat gæld, men det er nok for tidligt at glæde sig.

I Depechen 2015, nr. 21, omtalte vi virkningerne af den stramning af reglerne i virksomhedsskatteloven, som Folketinget vedtog sidste år.

En af ændringerne betød, at optagelse af et privat lån mod sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen skal anses for en hævning i denne. Ifølge forarbejderne til lovændringen skulle dette have den konsekvens, at indehaverens personlige indkomst skal forhøjes med et beløb svarende til den nominelle værdi af sikkerhedsstillelsen. Tanken var altså, at der skulle betales skat af en fiktiv indkomst, hvorfor skatten nærmest ville få karakter af en bøde.

Nu har Skatterådet imidlertid i en helt ny afgørelse fastslået, at der med den vedtagne formulering af bestemmelse ganske enkelt ikke er hjemmel til denne form for beskatning. Og dette gælder uanset den meget klare beskrivelse af hensigten med reglerne i forarbejderne. I stedet skal sikkerhedsstillelsen ifølge Skatterådet behandles som en almindelig hævning i virksomhedsordningen. Det kan føre til beskatning af opsparet overskud, men ikke til beskatning af fiktive indkomster.

Skatterådets afgørelse er opsigtsvækkende af flere årsager. Dels fordi den skete imod indstillingen fra SKAT, som mente, at der er tilstrækkelig hjemmel. Dels fordi det er højst usædvanligt, at Skatterådet træffer afgørelse imod intentionerne i lovgivningen, når disse fremgår så klart som i dette tilfælde.

Det er i skrivende stund uvist, hvad der nu sker. Tilbage i oktober måned sendte skatteministeren et udkast til et lovforslag i høring. Udkastet rummer en såkaldt ”præcisering” af reglerne, sådan at konsekvenserne mere klart kommer til udtryk i loven. Givetvis fordi Skatteministeriet allerede på dette tidspunkt var informeret om, at Skatterådet var i tvivl om hjemlen.

Selvom høringsfristen for længst er udløbet, har skatteministeren endnu ikke fremsat lovforslaget. Vi håber, at det betyder, at ministeren er blevet i tvivl om rimeligheden af reglerne, som vi i BDO, sammen med mange andre, har kritiseret.

Vi informerer naturligvis yderligere, når der er nyt at berette. Det er selvsagt vores håb, at skatteministeren besinder sig og ændrer loven i overensstemmelse med Skatterådets fortolkning. Dette vil indebære, at det fortsat får skattemæssige konsekvenser, hvis aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for privat gæld, men uden at beskatningen får karakter af dummebøder.