Ingen skattefradrag til private investorer, der bedrages

06 april 2016

Skatterådet har fastslået, at private investorer ikke har fradrag for tab de lider, når de via nettet eller på anden måde investerer i optioner og værdipapirer, og det efterfølgende viser sig, at der er tale om bedrageri.

Da det tyske fondsmæglerselskab Phoenix Kapitaldienst i 2005 gik konkurs, viste det sig, at selskabet havde bedraget sine kunder – hvoraf mange var danske – idet langt de fleste af selskabets optionshandler var fiktive.

I 2010 udsendte SKAT et såkaldt styresignal med retningslinjer for den skattemæssige behandling af de danske investorers tab på deres tilgodehavender i konkursboet. Det blev heri anført, at investorerne havde fradrag efter kursgevinstlovens regler om tab på fordringer (tilgodehavender) i fremmed valuta, fordi de havde foretaget deres indskud i euro.

I samme år blev kursgevinstloven ændret, sådan at private helt generelt har fradrag for tab på tilgodehavender også i danske kroner, hvis tabet overstiger 2.000 kr. Dette forbedrede selvsagt de danske investorers mulighed for fradrag for tab ved bedrageri, hvilket desværre jævnligt opleves blandt dem, der på nettet fristes af tilbud om investeringsmuligheder med store gevinstchancer.

Ny praksis
Denne mulighed for tabsfradrag består imidlertid ikke længere. SKAT har således netop offentliggjort 2 afgørelser, hvori de fastslår, at tab ved bedrageri slet ikke er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. De anses i stedet for omfattet af statsskatteloven, hvilket udelukker tabsfradrag i langt de fleste tilfælde.

Den ene afgørelse handler om en danske investor, der var blev franarret et samlet beløb på knap 2 mio. kr. af personer, der udgav sig for at være investeringseksperter i et engelsk selskab, der ikke efterfølgende kunne identificeres.

Den anden afgørelse handler om en dansk investor, der blev bedraget for et beløb på op mod 700.000 kr. af et firma, der på nettet udgav sig for at være en børsmæglervirksomhed med hjemsted i New York, men som heller ikke efterfølgende kunne identificeres.

I begge afgørelser fastslog Skatterådet, at tab ved bedrageri slet ikke er omfattet af kursgevinstloven. Dette gælder ifølge rådet også, selvom gerningsmanden kan identificeres, således at der kan rettes økonomisk krav mod denne, idet kravet normalt vil være værdiløst.

Skatterådet fandt i øvrigt ikke, at forholdene i disse sager havde en sådan lighed med tidligere sager – herunder især sagen vedrørende Phoenix Kapitaldienst – at de omhandlende investorer havde krav på fradrag i henhold til disse.

Kendelse fra Landsskatteretten
De nye afgørelser fra Skatterådet kommer i forlængelse af en nylig kendelse fra Landsskatteretten i en sag, der også handlede om tab ved internetsvindel. Retten fastslog heri, at tabet ikke kunne fradrages efter reglerne i kursgevinstloven, idet svindleren ikke kunne identificeres, hvorfor klageren ikke havde en fordring, som kunne gøres gældende ved domstolene.

Landsskatteretten tog ikke stilling til, hvorledes klageren ville have været stillet, hvis bedrageren havde været kendt. Det er således ikke klart, hvorvidt Landsskatteretten ligesom Skatterådet mener, at tab ved bedrageri aldrig kan være fradragsberettigede.