Indberetning af skiture og frokostordninger til SKAT

30 december 2015

En ny dom viser, at arbejdsgiveres pligt til indberetning af personalegoder til SKAT omfatter alle tilfælde, hvor beskatning kan komme på tale og derfor principielt forudsætter kendskab til praksis for, hvornår dette er tilfældet.

Den konkrete sag angik to spørgsmål. For det første, hvorvidt en firmaudflugt i form af en 4-dages skitur (torsdag – søndag) til Schweiz kunne anses for skattefri for deltagerne på grund af de indlagte strategiforedrag og teambuildingaktiviteter. For det andet, om medarbejdernes egenbetaling til firmaets kantineordning var for lav til, at medarbejderne kunne undgå beskatning.

I sin dom fastslog byretten indledningsvis, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at et givent personalegode ikke er skattepligtigt, og at denne bevisbyrde ikke var løftet i dette tilfælde. Byretten fandt således – ligesom landsskatteretten tidligere havde gjort – at såvel skituren som kantineordningen udgjorde skattepligtige personalegoder, og at arbejdsgiveren derfor havde pligt til at foretage indberetning af værdien heraf til SKAT.

Med hensyn til skituren begrundede retten sin afgørelse med, at det faglige indhold var af et så beskedent og underordnet omfang, at det ikke kunne fritage medarbejderne for beskatning. Afgørelsen er på dette punkt helt i overensstemmelse med den meget strenge praksis, der gælder for firmaudflugter til udlandet, og som betyder, at det er meget vanskeligt – næsten umuligt - at undgå beskatning. Se nærmere herom i vores Viden-Om-Artikel om skat på studierejser og firmaudflugter.

For så vidt angår kantineordningen var det oplyst, at denne alene bestod af rugbrød og pålæg, som blev indkøbt hver mandag i et supermarked. Der blev i princippet ikke indkøbt til om fredagen, hvor der i stedet blev serveret rundstykker og wienerbrød i forbindelse med det ugentlige personalemøde. Til maden blev der drukket vand, juice og mælk. Medarbejderne betalte oprindelig et beløb på 200 kr. om måneden for kantineordningen, men betalingen blev midt på året hævet til 250 kr. om måneden.

Arbejdsgiveren gjorde under sagen gældende, at de tilbudte mad- og drikkevarer var af så simpel karakter, og i øvrigt kun dækkede fire dage om ugen, at medarbejdernes egenbetaling var tilstrækkelig til, at der ikke forelå et skattepligtigt personalegode.

Dette var byretten ikke enig i. Byretten fastslog, at arbejdsgiveren ikke førte kontrol med, hvor meget mad de enkelte medarbejdere spiste og drak. Under disse omstændigheder skulle de ansattes egenbetaling udgøre mindst 20 kr. pr. måltid for at undgå beskatning, hvilket den ikke havde gjort. Dernæst fastslog byretten, at morgenmadsordningen om fredagen udgjorde et selvstændigt personalegode, og at kantineordningen derfor skulle anses for at strække sig over alle ugens fem dage.

Afgørelsen er et godt eksempel på, at det principielt er uden skattemæssig betydning, om en kantineordning består af almindeligt rugbrød og indkøbt pålæg, eller om der er tale om mad fra en buffet med hjemmebagt brød og lune retter. Medarbejdernes egenbetaling skal i begge tilfælde udgøre mindst 15 kr. pr. måltid – dog 20 kr., hvis der serveres andet end vand til maden – og at der skal regnes med 220 dage pr. år.

Hvis der ønskes anvendt en lavere sats og/eller et lavere antal dage, skal det kunne dokumenteres, at virksomhedens faktiske udgifter ikke væsentligt overstiger medarbejderbetalingen, og at medarbejderne ikke spiser med hver dag. Denne dokumentationspligt vil de fleste virksomheder helst være fri for.

Se mere om reglerne i artiklen ”Frokost på jobbet” i Depechen 2015, nr. 5.