Gæld udenfor virksomhedsordningen

15 juli 2015

Optagelse af privat gæld skal ifølge en ny afgørelse fra Skatterådet sidestilles med en hævning i virksomheden, hvis låntageren ikke ville kunne stille sikkerhed for lånet i aktiver udenfor virksomhedsordningen.

Sidste år blev der gennemført en markant stramning af reglerne i virksomhedsskatteloven, jf. vores omtale i Depechen 2014, nr. 18 og nr. 19.

En af ændringerne betød, at optagelse af private lån mod sikkerhedsstillelse i aktiver i virksomheden skal anses for en hævning i denne. Og beløb, der beskattes som følge af sikkerhedsstillelse, kan ikke efterfølgende hæves skattefrit i virksomhedsordningen.

Reglen har i princippet virkning for sikkerhedsstillelser, der er foretaget den 11. juni 2014 eller senere. Dog gælder der en særlig overgangsregel, hvorefter der frem til udgangen af 2017 kan stilles nye sikkerheder uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker til afløsning af gamle sikkerheder.

Begrebet ”sikkerhedsstillelse” fortolkes bredt. Af forarbejderne fremgår således, at optagelse af privat gæld også skal anses for omfattet af reglen, selvom der ikke er stillet sikkerhed for lånet med aktiver i virksomheden, hvis det långivende pengeinstitut i kraft af sine almindelige forretningsbetingelser har adgang til – i tilfælde af insolvens – at modregne indeståender på konti i virksomhedsordningen i privat gæld.

En sådan almindelig modregningsadgang skal dog ifølge forarbejderne kun sidestilles med sikkerhedsstillelse i lovens forstand, hvis der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto.

SKAT har netop offentliggjort en afgørelse fra Skatterådet om denne problemstilling.

Sagen handlede om en selvstændig, som i privat regi ønskede at etablere en kassekredit med en trækningsret på op til 200.000 kr., og som ønskede sikkerhed for, at dette ikke ville få skattemæssige konsekvenser for ham.

Af afgørelsen fremgår, at den selvstændige havde en positiv regnskabsmæssig egenkapital i virksomheden på knap 8,2 mio. kr., mens den private egenkapital var negativ med et beløb på ca. 0,5 mio. kr. Reelt var også den private egenkapital dog nok positiv, idet såvel den private bolig som et privat sommerhus ved formueopgørelsen alene var optaget til ejendomsværdien. I virksomheden var der en betydelig likvid beholdning, som pengeinstituttet i givet fald ville kunne modregne gælden på den private kassekredit i.

I sin afgørelse fastslog Skatterådet, at modregningsadgangen i det konkrete tilfælde ikke skulle sidestilles med en sikkerhedsstillelse. Det skete dog med en bemærkning om, at det ved sagens afgørelse var tillagt afgørende betydning, at den selvstændige – hvis pengeinstituttet havde krævet det – ville have kunnet stille sikkerhed i ubehæftede aktiver udenfor virksomhedsordningen.

Afgørelsen kan ikke som sådan siges at være overraskende, men Skatterådets meget præcise henvisning til låntagerens formueforhold viser dog, at udfaldet sikkert meget nemt kunne være blevet et andet, hvis det ikke havde været så relativt åbenbart, at der i det konkrete tilfælde kunne være stillet sikkerhed i aktiver udenfor virksomhedsordningen. Andre selvstændige, der ønsker at optage blankolån i privat regi, bør være meget opmærksomme herpå.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.