• Er ejere af partnerselskaber lønmodtagere eller selvstændige?

Er ejere af partnerselskaber lønmodtagere eller selvstændige?

30 december 2015

Skatterådet har i en ny afgørelse sagt nej til en indstilling fra SKAT om, at nye kapitalejere i et bestemt partnerselskab skulle anses for lønmodtagere på grund af en meget lille ejerandel.

I interessentskaber er det ganske almindeligt, at der til indehaverne udbetales et løbende arbejdsvederlag og ofte også en rente af deres kapitalindestående, som kan være af meget forskellig størrelse.

Skattemæssigt anses sådanne arbejdsvederlag og rentebeløb imidlertid efter fast praksis som overskud af selvstændig virksomhed og ikke som henholdsvis lønindkomst og kapitalindkomst. Det betyder, at interessenterne kan anvende virksomhedsordningen og dermed også har mulighed for at foretage opsparing af overskud mod lav beskatning.

De relativt nye – og meget populære – partnerselskaber er ligesom interessentskaber ikke selvstændige skattesubjekter. Derfor skulle man også umiddelbart tro, at ejere af partnerselskaber skattemæssigt skal behandles på samme måde som interessenter i interessentskaber.

Det skal de formentlig også i de fleste tilfælde. En ny afgørelse fra Skatterådet viser imidlertid, at der kan forekomme undtagelser. I hvert fald efter skattemyndighedernes opfattelse.

Den konkrete sag handlede om et partnerselskab, som ville optage et antal ledende medarbejdere som partnere (aktionærer), men med meget små ejerandele og uden stemmeret i forhold til beslutninger om vederlæggelse, optagelse og afskedigelse af de hidtidige partnere.

SKAT indstillede på den baggrund til Skatterådet, at de nye partnere skulle anses for lønmodtagere i skattemæssig forstand, idet praksis – efter deres opfattelse – ikke udelukker, at der i et partnerselskab kan forekomme kapitalejere, som skattemæssigt skal behandles som lønmodtagere.

SKAT henviste i denne forbindelse tillige til, at de nye partneres økonomiske risiko var beskeden, at de ikke betalte vederlag for goodwill, at de havde ret til 6 ugers ferie og et opsigelsesvarsel på mindst 6 måneder, medmindre der var tale om misligholdelse af ejeraftalen, samt at ledelsen af partnerselskabet var henlagt til direktion og bestyrelse, hvorfor deres ejerbeføjelser var begrænsede.

Efter en samlet vurdering indstillede SKAT derfor, at de udbetalinger, som de nye partnere ville modtage fra partnerselskabet for udført arbejde, ikke skattemæssigt skulle behandles som en overskudsandel og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

Heri var Skatterådet imidlertid ikke enig. I sin afgørelse fastslog rådet, at de nye kapitalejere kunne anses for selvstændige erhvervsdrivende i skattemæssig forstand.

Afgørelsen er selvsagt meget konkret, men synes at kunne fortolkes derhen, at Skatterådet med denne ikke har afvist synspunktet om, at der kan forekomme tilfælde, hvor ejerandel, indflydelse og økonomisk risiko bliver af så beskeden art, at ejeren i skattemæssig forstand skal anses for lønmodtager, men blot fastslået, at dette ikke var tilfældet i den konkrete sag.