Bukkejagt og skat

06 april 2016

Nogle hævder, at jagt er det nye golf. At flere og flere virksomheder inviterer deres forretningsforbindelser til at deltage i en jagt fremfor i en Company Day på golfbanen. Skatten er en trofast følgesvend begge steder.

Når årets bukkejagt starter ved solopgang mandag den 16. maj 2016, vil der være erhvervsfolk til stede på rigtig mange revirer. Nogle vil deltage som arrangører. Andre som gæster – også selvom bukkejagt er en meget individuel oplevelse. Det er nemlig blevet ganske almindeligt, at virksomheder inviterer forretningsforbindelser med jagttegn med på en jagt fremfor i teatret eller til fodbold.

Fradrag for udgifter til jagt
De virksomheder, der arrangerer en dagsjagt for forretningsforbindelser, kan normalt fratrække de hermed forbundne udgifter som repræsentation. Det har Landsskatteretten fastslået ved flere lejligheder.

Nogle virksomheder vælger at deltage i et jagtkonsortium med deraf følgende mulighed for at deltage i et større antal jagter i en ofte flerårig periode. Den slags kan meget nemt give skattemæssige udfordringer. Deltagelsen skaber nemlig en formodning om, at jagten også udnyttes privat af indehaveren og primært sker i dennes interesse.

I en dom fra 2008 fastslog Vestre Landsret således, at en hovedaktionær skulle beskattes af samtlige de udgifter, som hans selskab havde betalt for deltagelse i et jagtkonsortium, der afholdte 10 årlige jagter. Hovedaktionæren blev beskattet, selvom han angiveligt aldrig havde deltaget sammen med private venner eller bekendte, men hver gang havde inviteret en forretningsforbindelse med.

Beskatning ved deltagelse i en jagt
Der findes ingen eksempler fra praksis, hvor deltagere i enkeltstående jagter er blevet beskattet af værdien af denne.

Omvendt forholder det sig for jægere, der af forretningsforbindelser inviteres til at deltage i jagter af betydelig værdi, fx jagtrejser til udlandet.

I en kendelse fra 2012 fastslog Landsskatteretten således, at en indkøbschef var skattepligtig af værdien af en jagtrejse til Polen, som en leverandør havde inviteret ham til at deltage i. Den skattepligtige værdi blev fastsat til 50 % af hans andel af de faktiske rejseomkostninger med tillæg af værdien af det råbuktrofæ, som han fik med hjem, og som også var betalt af arrangøren.

For hovedaktionærer er praksis som allerede nævnt endnu strengere. De beskattes normalt af samtlige de jagtudgifter, som de lader deres selskab bære, hvis disse ikke kan godkendes som repræsentation.

Ejer selskabet en ejendom, der kan benyttes til jagt, beskattes hovedaktionæren som udgangspunkt af fri jagt med et beløb svarende til, hvad selskabet kunne have opnået ved at udleje jagten til 3. mand.

Dette kan illustreres med en Højesteretsdom fra 1999. Sagen angik et selskab, der drev en vognmandsvirksomhed, og som – delvis i investeringsøjemed – havde købt en plantage, hvor selskabet afholdte 2 årlige selskabsjagter med deltagelse af forretningsforbindelser.

Højesteret fandt det ikke troværdigt, at hovedaktionæren ikke havde anvendt plantagen til privat jagt og beskattede ham af værdien af fri jagt med 35.000 kr. årligt (1992/93).