Aldersopsparing – investering i ikke-børsnoterede aktier

03 december 2014

Skatterådet har i en ny afgørelse bekræftet, at al afkast af en aldersopsparing alene beskattes med 15,3 %, og at opsparingen kan anvendes til køb af ikke-børsnoterede aktier.

Ifølge den seneste opgørelse fra skatteministeriet har næsten 2 mio. personer allerede omlagt deres kapitalpensioner til en aldersopsparing. Ikke overraskende er der derfor en spirende interesse for, hvad midlerne i en aldersopsparing kan bruges til, og hvordan afkastet beskattes.

I den nye afgørelse bekræftes det, at en aldersopsparing i alle sammenhænge er at sidestille med en kapitalpension. Det betyder for det første, at al afkast – uanset om dette består af renter, aktieudbytter eller kursgevinster på obligationer og/eller aktier - alene beskattes med den særlige PAL-skat på 15,3 %.

Sidestillingen med kapitalpensioner betyder for det andet, at midlerne kan anvendes til køb af ikke-børsnoterede aktier efter de regler, der er fastsat i den såkaldte puljebekendtgørelse.

Kommentar

Beskatningen af afkastet efter PAL-reglerne er ganske fordelagtig, idet afkast af frie midler beskattes med op til ca. 42,7 %, hvis der er tale om kapitalindkomst, og med enten 27 % eller 42 %, hvis der er tale om aktieindkomst.

Efter den nævnte puljebekendtgørelse kan der i ikke-børsnoterede aktier højst investeres 20 % af den del af pensionsopsparingen, der ligger under 2 mio. kr. Da der samtidig gælder et krav om, at en investeringen mindst skal udgøre 100.000 kr., betyder det, at der skal være opsparet mindst 500.000 kr., for at reglerne kan anvendes.

Grænsen måles dog i forhold til den samlede opsparing på henholdsvis ratepensioner, kapitalpensioner og aldersopsparinger i samme pengeinstitut. En aldersopsparing på 100.000 kr. kan derfor i sin helhed anvendes til køb af ikke-børsnoterede aktier, hvis personen samtidig har en ratepension i samme pengeinstitut med et indestående på mindst 400.000 kr., hvis ingen del af denne er investeret i sådanne aktier.

Personer, der har ratepensioner, kapitalpensioner og/eller aldersopsparinger fordelt i flere pengeinstitutter, kan derfor have fordel af at samle deres opsparing i et enkelt pengeinstitut, hvis de ønsker at investere i ikke-børsnoterede aktier.

Grænsen for investering i ikke-børsnoterede aktier stiger i øvrigt med opsparingens størrelse. Af opsparing mellem 2 og 4 mio. kr. kan der således anvendes 50 %, og af opsparing over 4 mio. kr. kan hele 75 % anvendes til køb af ikke-børsnoterede aktier.

Investoren må i skattemæssig forstand ikke have status som hovedaktionær i det selskab, der investeres i. Derfor skal ejerandelen holdes under 25 %. Reglerne er således især interessante for direktører og ledende medarbejdere, som tilbydes mindre ejerandele i den virksomhed, hvori de er ansat.

Der er intet til hinder for, at en post ikke-børsnoterede aktier, der er købt for frie midler, kan ”sælges” til investorens aldersopsparing. Dette kan være interessant, idet aktier i en sådan er kreditorbeskyttede, hvilket ikke gælder for aktier i et frit depot. Et sådant ”salg” kan dog have skattemæssige konsekvenser, da det i skattemæssig forstand sidestilles med et salg til 3. mand.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.