Af skade bliver man klog, men sjældent rig

17 juni 2015

Alt for mange produktionsvirksomheder kender ikke reglerne for godtgørelse af energiafgifter. Det fører desværre ofte til efterregninger og nogle gange også bøder, når SKAT kommer på kontrolbesøg.

En momsregistreret virksomhed kan i et vist omfang få godtgjort de energiafgifter, som den betaler. Godtgørelsen sker via momsregnskabet, idet virksomheden kan modregne godtgørelsesbeløbet i den moms, som den skal betale.

Sammenkoblingen med momsafregningen betyder, at tidspunktet for udbetalingen af godtgørelsen afhænger af, om virksomheden afregner moms månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt. Virksomheder, der er berettiget til en godtgørelse på over 30.000 kr. årligt, kan dog få denne udbetalt månedsvis, uanset hvor ofte den afregner moms.

Bortset fra elafgift – hvor der gælder særregler – er det som udgangspunkt kun den del af energiafgiften, der kan henføres til procesformål, som kan godtgøres. Den energi, der anvendes til rumvarme og varmt vand samt til komfortkøling (airconditionanlæg), berettiger ikke til refusion.

Alt for mange virksomheder kender imidlertid ikke reglerne og anvender en praksis med at modregne samtlige deres energiafgifter i deres momsbetalinger. Det kan få ganske mærkbare konsekvenser.

Vi har for nylig haft en sag med en metalvarevirksomhed, der blev kontaktet telefonisk af SKAT forud for et kontrolbesøg. Virksomheden oplyste beredvilligt og i overensstemmelse med sandheden, at den havde såvel airconditionanlæg og elvandvarmere i sine lokaler, og at den foretog fuldt fradrag for sine energiafgifter.

Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med reglerne. Reglerne forudsætter således, at virksomheden enten opsætter bimålere til at måle forbruget af energi til rumopvarmning, komfortkøling mv. eller også anvender særlige regler til at beregne dette forbrug, således at den ikke-godtgørelsesberettigede andel af energiafgifterne kan udregnes.

Resultatet blev derfor et længerevarende kontrolbesøg fra SKAT og en efterregning på 187.000 kr. samt en bøde på 40.000 kr.

Hvis virksomheden havde kendt reglerne, og enten opsat bimåler eller i det mindste beregnet energien til rumopvarmning efter de særlige beregningsregler herfor, ville det formentlig have kostet virksomheden under 20.000 kr., ligesom bøden ville være undgået.

Konklusionen er, at alt for mange virksomheder ikke kan overskue de mere og mere komplicerede regler for godtgørelse af energiafgifter og blot modregner disse fuldt ud i deres momsafregninger. Det er ærgerligt af to årsager. Dels fordi det medfører risiko for store efterregninger. Dels fordi tabet ikke behøver at blive så stort, hvis virksomheden indretter sig hensigtsmæssigt.

Energiafgifterne er over tid steget rigtig meget. Det har derfor en stigende økonomisk betydning for virksomhederne, at de udnytter reglerne om godtgørelse i videst muligt omfang, men det skal naturligvis ske på den rigtige måde, ligesom der kan være behov for nye procedurer i forhold til regnskabsaflæggelse og rapporteringer, jf. vores Værd-at-Vide-artikel om emnet.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.