Advarsel til selvstændige, der bruger virksomhedsordningen

21 oktober 2015

SKAT kvitterer med en stor ekstraskat, hvis en selvstændig, der anvender virksomhedsordningen, optager lån i privat regi mod sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen. Selv blankolån kan være farlige.

Sidste år blev der gennemført en markant stramning af reglerne i virksomhedsskatteloven, jf. vores omtale i Depechen 2014, nr. 19.

En af ændringerne betød, at optagelse af et privat lån mod sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen skal anses for en hævning i denne. Det medfører, at indehaverens personlige indkomst rent teknisk skal forhøjes med et beløb svarende til den nominelle værdi af sikkerhedsstillelsen. Der skal altså betales skat af en fiktiv indkomst, og skatten får dermed nærmest karakter af en bøde.

Rækkevidden af de skærpede regler er langt større end de fleste forestiller sig. Risikoen, for at skulle betale den særlige skat, er således til stede i hele 3 situationer:

  1. Ved direkte sikkerhedsstillelse. Altså, hvor der optages et privat lån, og hvor det fremgår af lånedokumenterne, at der er stillet sikkerhed for lånet med aktiver i virksomhedsordningen. Der kan være tale om beskatning, også selvom der kun er tale om sekundær sikkerhed og/eller om delvis sikkerhed.
  2. Ved optagelse af blankolån – altså lån uden sikkerhed – hvor det långivende pengeinstitut i kraft af sine almindelige forretningsbetingelser har adgang til (i tilfælde af insolvens) at modregne indeståender på konti i virksomhedsordningen i privat gæld, og den selvstændige på lånoptagelsestidspunktet ikke kunne have stillet sikkerhed i ubehæftede aktiver udenfor virksomhedsordningen, jf. vores artikel i Depechen 2015, nr. 14.
  3. Hvis private aktiver stilles til sikkerhed for fx børns gæld, eller hvis der i øvrigt foretages dispositioner, der forøger risikoen for, at banken, som følge af sin modregningsadgang, vil fyldestgøre sig i aktiver i virksomhedsordningen.

Hvis aktiver i virksomhedsordningen direkte eller indirekte stilles til sikkerhed for privat gæld i størrelsesordenen 200.000 kr., vil det udløse en skatteregning på op til ca. 112.000 kr., hvortil kommer restskattetillæg og eventuelle morarenter. De markante konsekvenser tilsiger derfor stor forsigtighed ved alle privatøkonomiske dispositioner.

Risikoen for beskatning kan i de to førstnævnte situationer elimineres ved ganske enkelt at undlade at stille sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, og ved at pengeinstituttet ved ydelse af blankolån direkte fraskriver sig sin normale modregningsadgang. Dette vil dog utvivlsomt gøre det vanskeligere for den selvstændige overhovedet at kunne optage lån i privat regi.

En anden mulighed kan være at træde ud af virksomhedsordningen og i stedet anvende kapitalafkastordningen. Dette vil dog betyde bortfald af muligheden for opsparing af overskud mod lav beskatning og fuld beskatning af opsparede overskud fra tidligere år.

Der findes således ingen lette løsninger. Løsningerne må strikkes sammen ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, men alternativet – beskatningen af den fiktive indkomst – er værre.

I de tilfælde, hvor der stillet sikkerhed mv. uden at være opmærksom på de mulige konsekvenser, kan der søges om tilladelse til omgørelse, men dette vil almindeligvis ikke blot kræve, at dokumenter omkring sikkerhedsstillelse annulleres, og at modregningsadgangen frafaldes, men også, at pengeinstituttet mere eller mindre påtager sig ansvaret for fejlen.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at privat gæld i denne sammenhæng omfatter al gæld udenfor virksomhedsordningen, herunder også gæld til selskaber, som den selvstændige ejer aktier/anparter i.