Thomson Reuters placerer BDO Corporate Finance i toppen af nordiske M&A-rådgivere

03 marts 2017

BDO Corporate Finance indtager en fornem andenplads i den seneste udgave af Thomson Reuters prestigefyldte liste over de mest aktive M&A-rådgivere i de nordiske lande. Listen repræsenterer de mest aktive M&A-rådgivere for mellemstore virksomheder. En kategori Thomson Reuters definerer som virksomheder med en værdi på op til 500 millioner dollars.

"Vi er som et team meget stolte af de flotte resultater. Især i betragtning af, at der er tale om en del af M&A-markedet i Norden, hvor der er skarp konkurrence," siger Jakob Sand, der er chef for BDO Corporate Finance Danmark og leder af BDOs internationale M&A Team for teknologi, medie og telekommunikation.

Han fremhæver samtidig BDO’s unikke setup med kontorer i op mod 160 lande som en grund til positionen.

"Vi har et indgående kendskab til de industrier, vi rådgiver om, og har kolleger med lokalkendskab rundt om i hele verden. Det giver os en fantastisk mulighed for at forbinde virksomheder og virksomhedsejere, der ønsker at sælge eller leder efter finansiering med interesserede virksomheder / PE fonde / venturekapitalfonde, " siger Jakob Sand.

International fremgang for BDO Corporate Finance

De flotte resultater i Norden matches af BDO Corporate Finances internationale fremgang. På Thomson Reuters globale liste for M&A-rådgivere er BDO nemlig placeret solidt i top 10, og indtager femtepladsen for Due Dilligence.

BDO Corporate Finance hjalp med at gennemføre 840 virksomhedshandler i 2016, med en kombineret transaktionsværdi på 35,6 milliarder dollars.
 

Læs artiklen her.

Få mere information om BDO's ydelser inden for Corporate Finance her.