Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Skræmmekampagner

02 marts 2015

Miljøminister Kirsten Brosbøl anklager landbruget for at overdrive, når de beskriver virkningerne af regeringens vandplaner. Hun mener, at erhvervets reaktion er udtryk for en skræmmekampagne. Det skrev hun i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende den 3. februar 2015.

I et debatindlæg i Børsen den 16. februar 2015 skrev skatteminister Benny Engelbrecht, at han har svært ved at tro, at hans afskaffelse af den såkaldte formueskattekursregel vil medføre, at familieejede virksomheder lukker eller flytter til udlandet, hvilket avisen havde skrevet.

Og i Fyens Stiftstidende kunne vi den 17. februar læse, at Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet, mener, at direktøren for fynske Daloon overreagerer, når han frygter virkningerne af de nye mærkningsregler for kød, som parlamentet gerne ser indført.

I BDO undrer vi os jævnligt over, at især ministre igen og igen afviser, at der er noget som helst hold i de indvendinger, som erhvervslivet og dets organisationer, kommer med. I vores øjne overreagerer ministrene mindst lige så meget – om ikke mere – som de organisationer og virksomhedsejere, som de selv anklager. Og så ser ministrene endda kun toppen af isbjerget.

Vi hører jævnligt historier fra vores kunder om, hvordan de må slås med offentligt bureaukrati, og hvordan de påvirkes negativt af nye regler. Desværre vælger alt for få af dem at fortælle deres historie til medierne. De har ikke tid, og de tror ikke på, at det nytter noget. Politikerne lytter kun til deres embedsmænd, synes de.

Selvom vi har nogenlunde samme opfattelse, så synes vi alligevel, at det er ærgerligt. Alternativet er nemlig dårligere. Politikere med erhvervserfaring findes stort set ikke. Derfor er det nødvendigt, at erhvervslivet deltager i debatten. Og helst med historier fra det virkelige liv. Megen politik udspringer nemlig af enkeltsager.

Vi opfordrer derfor både vores kunder og andre til at komme på banen og bruge medierne.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn: