Om bønder og agurkesalat

13 april 2015

I en kronik i Berlingske den 30. marts 2015 argumenterer forhenværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn for, at flere små og mellemstore virksomheder burde satse på professionelle bestyrelser. Det vil nemlig øge chancerne for, at de får forløst deres potentiale, herunder ikke mindst i forhold til eksport.

I kronikken skriver Ole Sohn blandt andet: ”Mange små virksomheders nærmeste rådgivere er revisoren og banken. Det er ofte dem, ejeren er i kontakt med, når likviditeten er presset, kapitalberedskabet svagt, eller når omsætning og indtjening viger. Men disse, i øvrigt uundværlige rådgivere, er ikke gearet til at give input til udvikling af virksomheden. Udsynet skal komme fra anden side.”

Som revisor er det lidt svært ikke at føle sig bare en lille smule stødt over et sådant udsagn, som ved omskrivning af en gammel vending vel skal opfattes derhen, at revisorer – ifølge Ole Sohn – forstår sig lige så meget på udvikling af virksomheder, som bønder forstår sig på agurkesalat. Og det er angiveligt ikke meget.

Det er ikke fordi, jeg er uenig med Ole Sohn i, at der er behov for professionelle bestyrelser i flere små og mellemstore virksomheder. Det anbefaler vi skam også. Problemet er bare, at der ikke findes tilstrækkelig med egnede bestyrelsesmedlemmer til at dække behovet. Det er nemlig ikke nok, at der etableres en professionel bestyrelse. Den skal også besættes med de rigtige mennesker. Ellers er det bedre at ”nøjes” revisoren.

Vi har nemlig den store fordel, at vi kommer rundt til mange forskellige virksomheder og bruges som ledelsens sparringspartner i mange sammenhænge. Det giver os indblik i hvordan udfordringer kan imødegås på forskellig måde. Vi ser både det, der virker, og det, der ikke virker. Det giver et godt grundlag for rådgivning og er givetvis årsagen til, at mange revisorer faktisk slutter deres karriere netop som professionelle bestyrelsesmedlemmer.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn.