Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Nemme løsninger

23 februar 2015

Tilbage i maj 2014 lancerede regeringen en plan, der skal reducere den tid, enkeltmandsvirksomheder bruger på bogføring. Et system, hvor der automatisk skal ske en overførsel af købs- og salgsposteringer på virksomhedens bankkonto til et regnskabssystem med en standardkontoplan, og som sørger for betaling af moms og skat. Systemet skulle være fuldt operationelt i slutningen af 2016.

I BDO har vi stor sympati for tanken. Alligevel er vi forlods en lille smule skeptiske over for regeringens projekt NemVirksomhed. For Skat har ikke nogen bogføringserfaring. Vi har derfor opfundet vores eget system. Vi kalder det BDO Online. Det er rettet mod de mange virksomheder, som vi bogfører for.

I små virksomheder opstår der hurtigt en tradition med at samle alle regnskabsbilag i en bunke på skrivebordet eller i et gammeldags ringbind. Med jævne mellemrum puttes bilagene eller mappen i en bærepose og transporteres til revisoren, som herefter bogfører dem. Det er en metode, som rummer store risici, da regnskabsbilag har en sjælden evne til at blive væk.

BDO Online er baseret på elektronisk overførsel af bilagene. I dag sendes op mod 90 % af såvel købs- som salgsfakturaer pr. e-mail. De af vores kunder, som bruger BDO Online, videresender blot de elektroniske fakturaer til os. Vores system er nemlig i stand til at ”læse” fakturaerne og bogføre dem i samme øjeblik. Og ingen papirer bliver væk. Vi opbevarer dem i 6 år, og vores kunder har naturligvis til enhver tid adgang til selv at hente dem, hvis de har brug for en gammel regning. Og når det gælder kontantsalgsbilag, skal de bare tage et billede af det med deres smartphone og sende det til os, så bogføres det på samme måde.

Det er faktisk en smart løsning, synes vi selv, og det synes vores kunder heldigvis også. 

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn: