Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Ingen pension til selvstændige

28 april 2014

Brancheorganisationen, Forsikring & Pension, har udarbejdet en analyse, der viser, at mens flere end 90 % af alle lønmodtagere indbetaler på en pensionsopsparing, så er det kun 55 % af de selvstændige, som gør det.
 
De selvstændiges arbejdsløshedskasse, ASE, advarer på den baggrund om, at de selvstændige risikerer at blive det nye pensionist-proletariat.
 
Konklusionen på undersøgelsen er ikke spor overraskende, og det er nemmere sagt end gjort, når ASE indskærper sine medlemmer, at de skal huske at spare op til pensionen. Det kræver nemlig, at der er likviditet til det, og det synes de selvstændige ikke altid, at der er.
 
Der er nemlig altid mindst 2 ”munde”, der skal mættes, før de har penge til pensionsopsparing.
 
Den ene er virksomheden selv. Her er der altid brug for eksempelvis en ny varebil, en ny maskine, nyt værktøj eller en ny hjemmeside. Det er hele fundamentet for virksomheden, og derfor prioriteres det altid højere end alt andet.
 
Den anden er banken og de øvrige kreditgivere. De holder nøje øje med virksomhedens soliditet, og hos mange selvstændige ender penge, der var tiltænkt pensionsopsparingen, som et afdrag på kassekreditten, fordi banken kræver dette.
 
Mange selvstændige lever derfor med en forventning om, at virksomheden er deres pensionsopsparing. At de i deres alderdom skal leve af de penge, der er tilbage, når virksomheden er solgt eller afviklet.
 
Sådan ender det heldigvis også for mange selvstændige, men ikke for alle. Der findes desværre en gruppe selvstændige, som efter et langt arbejdsliv må konstatere, at der ikke blev noget tilbage til at forsøde deres alderdom med.
 
Man kan ikke sige, at det er løn som forskyldt, for de har sjældent ligget på den lade side i deres arbejdsliv. Det er snarere et resultat af den risiko, der er forbundet med at drive selvstændig virksomhed. Der er derfor god grund til at gøre rammebetingelserne for de selvstændige bedre, sådan at de modsvarer de risici, som disse løber.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn: