Hvad skal vi med banker?

12 september 2016

Landets pengeinstitutter bugner af penge, og de låner hellere end gerne ud til både store og små virksomheder, siger de. Og de er absolut risikovillige. Låner gerne penge ud uden fuld sikkerhed, siger de. Dog ofte med en tilføjelse om, at der skal være tale om ”sunde projekter”.

Det står ikke helt klart, hvad der skal forstås som ”sunde projekter”. I BDO har vi jævnligt den oplevelse, at det kun omfatter projekter med meget begrænset risiko. At pengeinstitutternes risikovillighed, når det kommer til stykket, reelt ikke er ret stor.

Vi har lige set et konkret eksempel på dette.

En af vores kunder – et selskab med et årligt overskud i niveauet 4-5 mio. kr. før skat – vil gerne udvide ejerkredsen og optage et par ledende medarbejdere som aktionærer. Det skal foregå ved, at den nuværende hovedaktionær – et holdingselskab ejet af den administrerende direktør – skal sælge 25 % af aktierne til to holdingselskaber stiftet af medarbejderne.

Der holdes møde med banken, som gerne vil finansiere aktiehandlerne, men kun hvis medarbejderne kautionerer for deres selskabers lån, hvilket de ikke er meget for.

Banken foreslår derfor en alternativ løsning. At direktørens holdingselskab – altså det sælgende selskab – skal placere et kontant beløb svarende til købesummen på en bankkonto til sikkerhed for købernes banklån. Herefter vil banken låne de samme penge ud til køberne.

En sådan fremgangsmåde vil give banken en beskeden renteindtægt, men uden at de løber nogen risiko overhovedet. De har fuld sikkerhed for hver en krone.

Men hvad skal vi så bruge banken til? Under de givne omstændigheder kan det sælgende holdingselskab jo lige så godt sælge aktierne til medarbejderne på et gældsbrev og selv score renteindtægten.

I mine øjne er der absolut tale om et ”sundt projekt”. Derfor forstår jeg heller ikke den ”livrem og seler politik” som bankens tilbud reelt er udtryk for.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn.