Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Hallo, Benny – jorden kalder

17 november 2014

Skatteminister Benny Engelbrecht vil gerne hjælpe landets iværksættere. Det skrev han i en kronik i JyskeVestkysten for nylig. Han vil derfor være til stede ved nogle af de informationsmøder, som SKAT holder for nystartede virksomheder. Han vil også mødes med Dansk Iværksætter Forening, ligesom han i denne uge vil deltage i nogle af de aktiviteter, der markerer Danmarks Vækst- og Iværksætteruge.

I BDO synes vi godt om den slags tiltag. Det er vigtigt, at politikere i almindelighed og ministre i særdeleshed har føling med, hvad der rører sig i erhvervslivet.  

Vi er imidlertid bekymrede over ministerens fokus. Det er nemlig rettet mod, at det skal være nemmere for iværksættere at betale deres skat.  

Og det er selvfølgelig fint nok, men det er jo ikke et tema, som ligger i nærheden af top 10 over de udfordringer, som bekymrer iværksætterne. De betaler såmænd deres skat – om ikke med glæde så for de flestes vedkommende dog - uden at beklage sig. Men langt de fleste iværksættere tjener desværre så lidt, at skatten slet ikke er et problem.  

Skatteministerens tiltag er derfor – desværre – et godt eksempel på den manglende forståelse, der er på Christiansborg over for de mindre og mellemstore virksomheders reelle udfordringer.

Hvis regeringen virkelig vil hjælpe, skulle den meget hellere overveje tiltag, der belønner personer, der løber risikoen og starter egen virksomhed.

Dernæst kunne den overveje tiltag, der vil gøre det nemmere for virksomhederne at tiltrække risikovillig kapital.

Og endelig kunne regeringen overveje, om ikke det, i alle tilfælde for ikke-børsnoterede virksomheder, burde være muligt i et vist omfang at kunne aflønne deres medarbejdere med aktier, uden at disse skal betale skat allerede på det tidspunkt, hvor de modtager aktierne. Det vil gøre en stor forskel for driftige iværksættere, der ikke kan tiltrække nøglemedarbejdere, fordi de endnu ikke har pengene til at betale det, som disse koster.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn: