Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Frygten for at være gennemsigtig

09 marts 2015

Jeg ved ikke, hvem der er ophavsmand til udtrykket ”Motivated by the fear of being average”, men jeg så det for nylig anvendt i forbindelse med et arrangement i København, hvor fire iværksættere fortalte om deres respektive iværksætteri. Og jeg synes godt om det.

Det er ikke, fordi jeg tror, at det kun er iværksættere, der motiveres af denne særlige frygt. Og der er sikkert også iværksættere, der motiveres af helt andre ting. Men gennemsnitlige, det er ingen af dem.


Der er to forudsætninger for at starte en virksomhed. Den ene er en benhård tro på egne evner til at kunne tjene en rimelig dagløn. Den tro har alle iværksættere. Den anden er en forståelse for, at drift af selv helt små virksomheder forudsætter et grundlæggende kendskab ikke bare til moms- og skatteregler, men også til driftsøkonomi, til ledelse og til forhandlinger med långivere og offentlige myndigheder. Den forståelse har næsten ingen iværksættere. De tvinges derfor ud i en kæmpe læreproces, når de går i gang. Det giver lange arbejdsdage og ofte søvnløse nætter.


Alligevel popper der hele tiden nye iværksættere op. Og det er ikke fordi, de ikke har hørt alle advarslerne. De kan bare ikke lade være. De er ikke som gennemsnittet.
Politisk er der stor opmærksomhed omkring iværksætterne. Alle partier vil dem det godt. Ikke desto mindre er det småt med politiske initiativer rettet mod netop dem. Det modsatte – ingen opmærksomhed – havde dog været værre, og især i kommunerne gøres der faktisk meget for at hjælpe iværksætterne.


I BDO har vi forsøgt at slå til lyd for, at crowfunding gøres skattefri indenfor visse rammer, at der indføres attraktive skatteregler for aktieaflønning i mindre omfang, og at der indføres skattefradrag for etableringsomkostninger. Det er tre tiltag, som vi er overbevist om vil stimulere til endnu mere iværksætteri.

Hvad mener du? Deltag i debatten på LinkedIN.