Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Først gulerod – så pisk

Ole C. K. Nielsen , Senior Partner, statsautoriseret revisor, International Liaison Partner |

12 december 2016

Folketinget har vedtaget en ændring af selskabsloven, der betyder, at selskaber fra 1. januar 2017 – under visse betingelser – lovligt må låne penge ud til deres aktionærer. Noget der ellers har været forbudt siden 1982.

Begrundelsen for lempelsen er, at Danmark er et af de eneste EU-lande, der har haft et forbud mod den slags.

Umiddelbart skulle man tro, at man i dansk erhvervsliv ville være begejstrede over en sådan ændring, men det er ikke tilfældet. I høringsfasen lagde blandt andet vores brancheorganisation – FSR Danske Revisorer – afstand til forslaget.

Heller ikke i BDO har vi set noget behov for ændringen. Blandt andet fordi skattereglerne ikke samtidig er ændret. En hovedaktionær, der bruger de nye regler, bliver således beskattet af lånebeløbet, selvom det i selskabsretligt henseende altså er lovligt. Og beskatningen opretholdes endda, selvom lånet senere betales tilbage.

Dermed kan man groft sagt sige, at de nye regler er en invitation til øretæver. På den ene side giver man hovedaktionærer mulighed for at låne penge i deres selskab, og på den anden side straffer man dem, der gør det. Det har vi svært ved at se det fornuftige i.

At Folketinget trods gode hensigter med lempelsen fastholder beskatningsreglerne, er i vores øjne et godt eksempel på den magt som embedsmændene i centraladministrationen – i dette tilfælde skatteministeriet – har.

Fastholdelsen sker nemlig med den begrundelse, at skattemyndighederne er bekymrede for, at hovedaktionærer ellers hellere vil låne penge i deres selskaber frem for at hæve løn eller udbytte, som der skal betales skat af.

Og den slags skattetænkning tør ingen politiker lægge navn til, uanset hvor stor eller lille risikoen er. Men hvorfor ændrer man så selskabsreglerne? Hvorfor indfører man regler, som vi rådgivere nu skal bruge tid og kræfter på at advare vores kunder mod at bruge? Ja, vi spørger bare.

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn.