De mange afgifter

20 juli 2015

Jyllands-Posten startede i sidste uge en artikelserie om de mange afgifter, som virksomhederne betaler til statskassen. 

I modsætning til den almindelige indkomstskat, som alle virksomheder betaler, og moms, som langt de fleste virksomheder betaler, er afgifterne kun noget, som en del af virksomhederne betaler. Ikke desto mindre bruger virksomhederne nok mere tid på at administrere afgifterne end på skat og moms tilsammen. 

Formålet med langt de fleste afgifter er at påvirke vores adfærd. Problemet er bare, at det i forhold til mange afgifter er svært at se, om formålet realiseres, eller om afgifterne bare er en form for ekstraskat. 

Et godt eksempel er arbejdsskadeafgiften, som blev indført i 2012 med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og sænke antallet af ulykker. Den indbringer statskassen omkring en halv milliard kroner om året. Problemet er bare, at effekten af afgiften er tvivlsom. Hertil kommer, at størrelsen af afgiften alene afhænger af, hvilken branche den enkelte virksomhed arbejder i. En virksomhed, som bruger tid og penge på at opretholde et godt og sikkert arbejdsmiljø, belønnes altså ikke, hvis resten af branchen ikke også gør det. 

Et andet eksempel er chokoladeafgiften. Jeg talte forleden med John Aslak Jensen, der er indehaver af Aalborg Chokoladen, som er en af vores kunder. Han fortalte, at afgiften årligt koster virksomheden op mod 800.000 kr. Han tror ikke på, at afgiften har nogen som helst betydning for forbruget, og han ville hellere bruge pengene på at ansætte nogle flere medarbejdere. 

Han har derfor inviteret skatteminister Karsten Lauritzen på besøg i sin virksomhed den 13. august 2015 og håber at kunne overtale ministeren til at se nærmere på afgiften. Det gør vi også. Vi synes i høj grad, at der er behov for et eftersyn af de mange afgifter og et opgør med de administrative byrder, som de medfører. 

Hvad mener du?

Følg debatten - og giv gerne din mening til kende i vores debatforum på LinkedIn.