Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Mploy bliver en del af BDO

Mploy bliver en del af BDO

Mploy har i den seneste tid arbejdet med tanken om at blive en del af et større og stærkere fagligt fællesskab, som kan sikre, at vi også for fremtiden kan yde den allerbedste rådgivning på beskæftigelsesområdet.

Mploy har som følge heraf taget et aktivt valg om at blive en del af rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

Niels Kristoffersen, adm. direktør i Mploy, siger om sammenlægningen:

”Vi deler værdier og tilgange med BDO. Vi vægter begge det tætte samarbejde med kunden højt og har stor fokus på at møde kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde med indlevelse, indsigt og engagement. Derfor er sammenlægningen et naturligt skridt for os i forhold til at sikre, at vi også fremover kan yde den allerbedste rådgivning på beskæftigelsesområdet.

Vi ser BDO som en stærk og spændende aktør i forhold til udvikling af fremtidens velfærdsydelser i samarbejde med kommuner og stat. Det glæder vi os til at deltage i og bidrage til, og vi ser frem til at byde nuværende og kommende kunder velkomne i et nyt og endnu stærkere tværfagligt setup i BDO.”


Den faglige overlægger hæves i BDO

John Bøgehus Pedersen, Senior Partner og chef for BDO Advisory, ser frem til samarbejdet med sine nye kolleger. Han er sikker på, at tilgangen af en virksomhed som Mploy, der siden sin grundlæggelse tilbage i 2004 har specialiseret sig i rådgivning, analyse og udvikling af beskæftigelsesområdet, vil styrke BDO’s rådgivning og kompetencer.

”Mploys fokus på og ekspertise inden for beskæftigelsesområdet passer perfekt ind hos os. Den faglighed og erfaring, som de tager med sig over i BDO, vil styrke vores i forvejen fagligt kompetente team og betyde, at vi for fremtiden kan tilbyde rådgivning til den offentlige sektor af endnu højere kvalitet,” siger John Bøgehus Pedersen.


Det samme hold i nye stærkere rammer

Mploy har 8 erfarne konsulenter, som alle rykker med over i BDO. Konsulenterne bliver en del af BDO’s Advisory-afdeling, som er et af landets førende konsulenthuse målrettet både den offentlige sektor og det private erhvervsliv.

Du vil derfor fortsat kunne møde og blive rådgivet af det gamle Mploy-team, men de vil fremover have en endnu stærkere organisation og flere dygtige BDO-kolleger i ryggen.

Har du spørgsmål til Mploys skifte til BDO, er du velkommen til at tage fat i Niels Kristoffersen, [email protected] og 28 99 80 63 eller John Bøgehus Pedersen, [email protected] og 41 89 04 05.