BDO’er fra første traineedag

BDO’er fra første traineedag – sammen sikrer vi din personlige og faglige udvikling. 

Fra din allerførste dag som trainee hos BDO betragter vi dig som del af holdet. Du tager hul på et spændende nyt kapitel af dit liv, og du kan du se frem til to års spændende, intensiv og lærerig uddannelse i en dynamisk organisation, hvor du selv med din egen indsats og indlevelse præger indholdet.

Du kommer til at arbejde med rådgivning, revision, regnskab og skat. Vi er både nationalt og internationalt orienterede, og du får således mulighed for at arbejde med hele paletten af opgaver over for kunder. Du får en stor og spændende kontaktflade til de forskellige typer af kunder samt et godt indblik i dansk erhvervsliv.

Du får hurtigt ansvar

Dine arbejdsområder udvikler sig i takt med dine erfaringer, og du får hurtigt ansvaret for egne opgaver. Du kommer til at indgå i forskellige teams, hvor du sammen med dine kolleger arbejder med kundernes konkrete problemstillinger.

For hos os er den højeste arbejdsglæde, det største engagement og den stærkeste faglighed vejen til at sikre branchens mest tilfredse kunder. Det mærker du også som helt ny trainee. Vi vil opnå at have de mest tilfredse kunder via vores handlinger og holdninger – og det kalder vi ”Indlevelse”. For det er særligt gennem vores væremåde, at vi vil differentiere os fra konkurrenterne, og derfor er vores strategi: Indlevelse skaber udvikling.

Dit eget netværk er stort

I BDO har du hele 1100 kolleger. Som trainee har du derfor dit eget interne netværk, hvor du jævnligt mødes med dine trainee-kolleger på interne kurser. Her udvikles den indbyrdes kontakt. Til daglig vil I være spredt geografisk på vores 31 kontorer.
På de lokale kontorer er der forskellige aktiviteter fx firmafodbold, biografture, kanoture, fredagsbar og mange andre sociale tiltag, som knytter dig hurtigere til din nye arbejdsplads.

Dit traineeforløb i BDO vil give dig et solidt fundament for din fremtidige karriereudvikling, og herfra ja, da er det jo op til dig.