• Start din karriere i BDO

Trainee i BDO

aug 14, 2019

BDO tilbyder talentudvikling, der baner vejen for en spændende karriere!

Som BDO trainee er din interesse for tal, regnskaber og ikke mindst rådgivning stor. Du kan lide at arbejde med mennesker, du er empatisk og god til at skabe kontakt. Vi forestiller os, at du trives med at samarbejde og med at gå efter de bedste resultater.

Fra din første dag vil du blive betragtet som ægte BDO’er. Du får opgaver inden for revision, regnskab, skat og rådgivning. Vi er både lokalt, nationalt og internationalt orienterede, og du får således mulighed for at arbejde med hele paletten af opgaver for kunder. Du får en stor kontaktflade til forskellige kundetyper samt et godt indblik i dansk erhvervsliv.

I takt med at dine erfaringer og kompetencer vokser, udvikler dine arbejdsopgaver sig, og du får mere ansvar. Mange af arbejdsopgaverne bliver løst i teams, men du vil også hurtigt få ansvar for både kunder og egne opgaver. Det giver tætte relationer til både kolleger og kunder. 

I BDO ved vi, at indlevelse skaber udvikling. Derfor er vi klar med en lærerig traineetid til dig.

Søg nu, og kom med på holdet.