Trainee til offentlig revision

BDO er markedsledende indenfor revision af kommuner og regioner, og vi vil gerne have dig med på holdet. Så har du lyst til et spændende og udviklende traineeforløb, hvor du får mulighed for at udfolde dit talent for at tale med mennesker, arbejde med tal og omsætte regnskaber til gode råd, der gavner kunderne? Ja, så har vi rigtig meget at tilbyde dig.

Gennem et trainee-forløb hos BDO står vejen til en spændende karriere åben. Vi tilbyder dig en udviklende, sjov og lærerig traineetid, hvor du sammen med resten af trainee-holdet - og dine mere end 1.100 øvrige kolleger her i Danmark - vil opleve et fantastisk sammenhold i de bedste rammer.

Dine arbejdsområder udvikler sig i takt med dine erfaringer, du får hurtigt ansvaret for egne opgaver, og så kommer du til at indgå i forskellige teams, hvor du sammen med dine kolleger arbejder med kundernes konkrete problemstillinger.

Om dig og dine kompetencer

Du har lyst til at lære og indgå i faglige sammenhænge. Du har mod og viljestyrke. Ambitioner driver dig, og du motiveres af at tage ansvar -  Så måske er det dig, der om kort tid er i centrum for BDO’s talentudvikling?

Du har afsluttet din uddannelse på én af erhvervsskolerne, erhvervsakademierne, på universitetet eller forventer at afslutte med et godt resultat i 2019 – måske har du holdt et sabbatår fra studierne, hvor du har arbejdet eller rejst? Din interesse for tal, regnskaber og for at yde rådgivning er selvfølgelig stor; du kan lide at arbejde med mennesker, og du er god til at skabe kontakt. Vi tænker, at din fritid er aktiv, og at du trives med at være ’holdspiller’ og med at jage de bedste resultater.

Som ny BDO-trainee er du:

  • udadvendt, interesseret i kontakt med andre mennesker og i at skabe netværk
  • analytisk, god til tal og har evnen til at se muligheder
  • god til at leve dig ind i såvel mennesker som deres virksomhedsudfordringer
  • systematisk og struktureret
  • god til at lede, og du har stærke kommunikationskompetencer

Jobbet

Der stilles stadig større krav til den offentlige sektor i Danmark – både til udvikling og effektivisering. Store anlægsbyggerier – supersygehuse, Metro m.v. opføres, og i forlængelse heraf stilles der tilsvarende højere krav til revisoren om høj faglighed og stor gennemslagskraft.

Som trainee indenfor vores offentlige gruppe af revisorer kommer du til at arbejde med revision og rådgivning på mange niveauer i dit møde med kunderne - lige fra revision af projektregnskaber, hvor du selv er med i processen fra start til slut, til revision af kommuneregnskaber, regioner, byggeregnskaber m.v., hvor samarbejde i teams skal sikre, at arbejdet udføres med bedste kvalitet og til aftalt tid. Du får en stor kontaktflade til forskellige kundetyper samt et stort og spændende indblik i dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.

Fra første dag vil du derfor være at betragte som en ægte BDO’er. Fra begyndelsen af dit trainee-forløb bliver du tilknyttet en mentor, som sikrer, at du får en god introduktion til opgaverne.

Du bliver en del af et to-årigt internt trainee-forløb, som er praktisk orienteret mod dig, kontoret og i sidste ende BDO’s kunder. Du får en grundig introduktion til teori og hands-on-undervisning af vores fagligt kompetente undervisere. Kursusformen er afvekslende med moduler fordelt over to år, en række webinarer og en afsluttende test. Kommer du med en baggrund fra en af erhvervsskolerne eller erhvervsakademierne, kan du læse HD sideløbende med den interne uddannelse, men det aftaler vi nærmere ud fra en konkret vurdering af din baggrund og vores fælles ønsker og mål for din fremtidige udvikling. Du kan læse mere om traineejobbet her.

Trainee-uddannelsen giver dig solidt netværk

Når du er trainee i BDO, får du en kæmpestor kontaktflade; for du mødes jævnligt med dine trainee-kolleger i forbindelse med interne kurser. Her udvikles jeres indbyrdes relationer, og dit netværk kommer til at dække hele landet, da vi har trainees på kontorer i hele Danmark. Via trainee-forløbet har du et solidt fundament for din fremtidige karriereudvikling og det perfekte udgangspunkt for at skabe din egen individuelle karrierevej.

BDO er lokal og international

Indenfor revision af den offentlige sektor i form af kommuner og regioner er vi landets førende rådgivningsvirksomhed. BDO er revisor for ca. 60 procent af landets 98 kommuner.

BDO er en rådgivnings- og revisionsvirksomhed med solide nationale rødder og internationale bånd. Vi er landets fjerdestørste, og vi har nogle af landets skarpeste hoveder på en lang række fag- og specialområder. Det internationale BDO-netværk findes i mere end 160 lande, og det er en vigtig platform for udveksling af kompetencer og inspiration. Derfor får du både et stærkt fagligt bagland at trække på og direkte adgang til den nyeste internationale viden og praksis. Læs mere om BDO her.

Hvordan kommer du tættere på jobbet?

Hvert år ansætter BDO et nyt hold trainees, som får arbejdsplads på et af vores 31 kontorer over hele landet. Sidste år ansatte vi mere end 50 unge talenter. Så vil du med på holdet - være fremtidens revisor, og kan du mærke, du brænder for:

  • en arbejdsdag præget af høj arbejdsglæde og spændende udfordringer?
  • lysten til at blive en del af en stor organisation?
  • muligheden for at gøre en forskel ved at skabe sund vækst for offentlige og private virksomheder?

Bring os rundt om dig. Send os din ansøgning – allerede i dag

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til vores HR-afdeling via mailen trainee@bdo.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte vores kontor i Roskilde eller Kolding direkte. Det er det lokale kontor, der står for selve rekrutteringen og de kigger på indkomne ansøgninger medio august.

Vi ser frem til din ansøgning og til at høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.

Søg